73 / 236
64
Kakkelovn op, men om Gram h a r betalt sin, kan ikke,
ses), og h an havde Inspektionen over de andre Arre
stanter, ja han havde endog Arresthusets Nøgler i sit
Værge, som ovennævnte Jacob Jørgensen gjorde Magi
straten opmærksom paa. Og Gram kunde holde streng
Justits, naa r det skulde være. Da Gældsarrestanten
Peder
Møller
temmelig otte fik Besøg af en Enke, som kom ind
under Paaskud af at bringe ham Mad, gik Gram i Aug.
1756 en Dag ind til Møller, befalede Kvindemennesket
at forføje sig bort, stødte hende ned af Trappen og førte
hende ved Armen ud af Gadedøren. Heller ikke Rothen-
borg kunde lide denne Enke. Møller klagede over, at
h an forbød hende at komme ind til ham , h an vilde
lukke ham inde paa hans Kammer og truede med at
sætte ham i Delinkventstolen; men Møller vidste nok,
hvorfor Rothenborg var saaledes, det var, fordi Møller,
som havde været forlovet med Enken , ikke vilde gifte
sig med hende, da Roilienborg vilde have 10 Rd. for
Vielsen forud, og det vilde Enken ikke betale.
Men om ogsaa Gram havde det godt, syntes han
dog, at den ubeskaarne Frihed var bedre. Han gjorde
hyppige Forsøg paa at slippe ud, skrev Forestillinger — i
Slutningen af 1756 skrev han til Magistraten, at han nu
havde været der i 14 Aar, og det »stred dog vistnok
mod Loven at holde en Mand saa længe indespær
ret« —, førte Proces mod sin Hovedkreditor, Justitsraad
Klarup, og lige meget hjalp det. Men alting faar jo en
Ende, og i 1760 slap h a n endelig ud. Men det var nok .
ikke en Millionarv, der overgik h am som Mr. Dorrit,
thi i Juli s. Aar blev han stævnet for 33 Rd.
En egen Klasse af Arrestanter, der ogsaa voldte en
Del Bryderi, var de s i n d s s y g e , som fandt midlertidigt
Ophold der. Som vi h a r set, var der fra tidligere Tid
bestemt to Kamre for dem, men i Virkeligheden var de
blandede med de andre Arrestanter. I 1754 blev der