![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0063.jpg)
hjemme. Jærnstænger i hans Vinduer maa der være,
thi ellers k an Arrestanter bryde ud den Vej. Beskyld
ningen for Værtshushold var sand under Bygom, men
da tav Præsten; Barmeyer er derimod en skikkelig Mand,
om hvem der intet ondt kan siges, og Præstens Beskyld
ninger er kun løse Fo rmodninger, som han fremsætter
af Hævngerriglied; Rothenborg har selv drukket med
Arrestanterne, naar de vilde give ham noget. At Bar-
meyer lukkede Kirken for fremmede, var naturligt, da
det var ham, der havde Ansvaret, naa r nogen undveg,
og der kom megen Pøbel ind, især for at se Delinkven
terne. Tingsvidnet h a r godtgjort Rothenborgs Drukken
skab og hans uanstændige og mistænkelige Forhold til
Bygoms Kone, som langt ud paa Natten h a r opholdt
sig paa hans Værelser,,og baade paa Trappen og andre
Steder har de kysset h inanden , puttet Maden i h in a n
dens Mund og deslige; et Vidne h a r truffet Præsten og
Konen tilsammen.
Efter denne Overhaling skulde man have troet, at
Rothenborg havde faaet sin Afsked? Nej, tro ikke det!
Eller at h an i det mindste havde faaet en Mundkurv
paa? Heller ikke. Han blev ved med sine Skriverier, og
det ser ud, som
0111
Regeringen har fæstet mere Lid til
hans Beskyldninger mod Barmeyer end Magistraten. I
Maj 1752 meddelte h a n efter kgl. Befaling, at Barmeyer
havde slaaet h am og revet han s Slobrok itu, da han en
Aften vilde besøge Arrestanterne for at tale med dem
om Guds Ord, og da h a n vilde se til en syg Arrestant,
blev han lukket inde, og Barmeyer havde »i største
Drukkenskabs Vrede og Galenskab« overfuset ham og
slukket Lyset. Samtidig beskyldte han Barmeyer og
Kone for at gøre Allarm i Kirken, ja de sagde endog
til en dødsdømt Delinkventinde, at han ikke forstod at
berede hende til Døden, og at de nok skulde se at
skaffe hende en anden Præst ; han kunde desuden ikke