55 / 236
46
der godt kunde lide hverandre og derfor ofte kom sam
men; men Bygom kunde ikke hindre Levi i at færdes
mellem dem, da han ikke havde Ordre til at holde ham
indelukket; det forholdt sig rigtigt baade med Historien
om Koch med Flæsket og med Slagsmaalet, men Levi
havde ogsaa slaaet og ikke lidt videre Overlast. Fo r
øvrigt havde Bygom intet kendt til Sagen; Levi havde
henvendt sig ikke til ham , men til Rothenborg med
Klage, og denne havde holdt med ham, forekaldt Koch
og irettesat ham.
Men den værste Historie og de'n, der væltede Vognen,
var en højst egenmægtig Optræden af Rothenborg i Be
gyndelsen af Ju n i 1751, uden at Bygom var skredet ind.
Assisteret af fem Gældsarrestanter og Bygoms Kone
nedtog Præsten nemlig et Skillerum, der efter hans eget
Sigende betog Kirken Lys og Luft, tillige med et til
Skillerummet stødende Nathus, som fyldte Kirken med
ulidelig Stank, ligesom han fjernede nogle Jærnstænger
for Vinduerne i sin Lejlighed. Da Kæmner Fincke 9.
Ju n i meldte dette med de Ord, at Præsten havde sagt,
at h an nok selv skulde forsvare, hvad han havde gjort,
gav Magistraten Ordre til, at Skillerummet med Nathuset
straks skulde genopsættes paa Præstens Bekostning. Et
helt kosteligt Aktstykke er de fem Gældsarrestanters
ydmyge Forestilling til Magistraten af 28. Jun i, i hvil
ken de vil fralægge sig al Skyld. Rothenborg havde
tvunget dem, skønt de »med sammenfoldede Hænder«
havde bedt ham om at lade dette Forehavende fare;
han havde sagt, at »gjort Gerning er halvt forsvart«,
han skulde nok tage Ansvaret paa sig, hvorpaa han
havde aflaaset Døren, saa at de ikke kunde komme ud
af Kirken, havde slaaet det første Slag med Øksen og
truet dem med Prygl, hvis de ikke vilde tage fat. For
Rothenborg blev det en slem, kedelig Historie, som vi
skal se. Men for Bygom blev den afgørende.