11 / 98
8
Automobilen rullede ind ad Krigsministeriets
Port.
Faa
Minuter eftersad Ministeren i sit
Kontor.
Det Arbejde, som laa foran ham, var egentlig
kun taget frem, for at hans Tanker kunde blive
optagne, inden den ventede Afgørelse forelaa.
Men Generalen kunde ikke holde sin Opmærk
somhed ved Papirerne.
Han rejste sig og gik frem og tilbage paa
Gulvet, standsede henne ved Vinduet og saå ud
for sig,men uden at se hverken Himlen eller de
solbeskinnede Hustage overfor ham; han saa kun
ind i sig selv.
Var han virkelig det samme Menneske, der
for de mange Aar siden, i 1870, som tyveaarig
Knægt ligefrem s p r a n g af Sted paa Mobiliserings
ordren, beruset af Begejstring? Med et Overskud
af Kraft og i den lykkeligste Bevidsthed om et An
svar, som han var ganske sikker paa at kunne
staa inde for.
Uvejret havde dengang længe ligget i Luften,
ligesom nu. Det havde været ved at fordele sig,
ligesom nu for kun faa Dage siden. Indtil det
uventet trak sammen igen og pludseligt d. 15. Juli
1870 slog ned med et Glimt og et Skrald, der vakte
hele Tyskland til en uimodstaaelig Følelse af Vilje.
Vilde det gentage sig denne Gang?
Og han selv?
Følte han ikke et Ansvar, der næsten havde