15 / 98
12
Hilsen og gik frem mod Generalen med Brevet.
Majoren blev staaende i nogen Afstand.
Krigsministeren brød det store, røde Segl.
«Mobil!» var det eneste Ord, han sagde, me
dens han greb Fløjadjntantens Haand.
Og uvilkaarligt trykkede alle disse Mænd her
inde i et hastigt Øjeblik hverandres Hænder.
Fløjadjutanten løftede Hovedet.
«Med Gud for Konge og Fædreland,» sagde
han og stødte Sabeldupskoen let mod Gulvtæppet.
«Med Gud for Konge og Fædreland,» gentog
de andre. —
Saa var i et Nu Afdelingscheferne borte. Krigs
ministeren fulgte Kejserens Udsendinge til Døren
og vendte tilbage til sit Skrivebord, medens over
den hele Bygning Ordrer gennem Telefonerne lød
i alle Kontorer, og det knækkede og knitrede ved
Telegrafapparaterne.
Da Automobilen med Fløjadjutanten og hans
Ledsager jagede tilbage til det kongelige Slot og
ind ad dettes Hovedport, skinnede Solen stadig paa
et uforstyrret og uforandret Berlin.
Men det varede næppe ti Minutter, inden Ryg
terne om Mobiliseringsordren begyndte at bryde
ud over hele Byen, paa spredte Steder, som naar
Smaaflammer, ved en Brand, kan ses at springe frem