DommensDag

se til højre eller venstre, gennem Menneskemasserne;

hvor der blev et Stykke fri Plads, satte de af Sted

i Løb.

Man saå Rytterordonnanser i Galop.

Nu var der Skarer af Mennesker, som begyndte

at synge . . .

Inde paa Fortovet, ved et af de mest befærdede

Gadehjørner stod en mager, blond, midaldrende

Mand og saå paa det altsammen. Han maatte ofte

værge sig mod at blive trængt ind imod Butiks

ruderne ved de uvilkaarlige Tryk i Trængselen, der

skubbede Folk op i Favnen paa ham eller ind

over hans Ben.

Hans Udtryk var optaget, men underligt fra

værende.

Det var en dansk Tekniker, som havde levet

mange Aar i Udlandet og netop nu paa Besøg

skulde have været hjem til København med 11,

Toget over Warnemunde; men al civil Transport

var jo standset, saa der var ikke andet for ham

at gøre end at blive. Allerede i flere Timer havde

han drevet omkring uden Maal og Med.

Langsomt arbejdede han sig ud af den værste

Trængsel og gennem mindre befærdede Sidegader

op mod «Linden». Paa Vejen hørte han, at hele

Kejserfamilien, lige ned til Kronprinsens lille Søn,

havde vist sig paa Slotsaltanen, og at Kejseren

havde talt.