24 / 98
21
I Interviewet fra Træskomandens Hjem for
taltes om Havens tunge Jord, hvori Digterens Fod
spor endnu havde været at øjne, og som hang ved
Fruens Støvle, da hun traadte ind i Almuesman
dens Stue. Denne lille Vending havde inspireret
Redaktøren til at underskrive Forside-Billedet af
den afdøde: Muldets Digter, en Betegnelse, der sik
kert vilde slaa igennem Landet over. Med et genialt
Pennestrøg signeredes den hele Artikel, ikke med
Fruens sædvanlige lille fripostige Hm!, men med
et tungsindigt spørgende — Hvem?
Teksten under Hovedbilledet gennemgik litte
raturhistorisk Digterens Værker og fastslog det
bondefødte som Urgrunden i ham. Det havde
i manges Øjne gjort ham til en stundom ensidig
Partimand, der selv yndede at tale om sin trofaste
«Bande», men som dog netop stod med begge
Fødder plantede i den Muldjord, som er fælles
Grund for alle Danske. Hans B ond e -S in d kunde
arte sig til et B and e -S in d , men var og blev et
B in de-S ind .
Denne Artikel tilfredsstillede de noget ældres
Trang til objektiv Analyse i en aandrig Form. Men
paa de Kaféer, hvor de unge samledes, mandlige
og kvindelige Kunstnere og Studenter, jublede man
over Bladets Feuilleton, som skyldtes det sidste
Aars gennembrydende Kritiker, ham, der havde
sat som sin Devise: Kunstneren
er
det, han
er
for mig.