26
i Europa, til Trods for danske Oppositionsblades
landsskadelige Artikler om vor hele økonomiske
Situation, betragtede Danmarks Næringsliv som i
det store og hele sundt og godt. «Sortseerne», som
Kejser W ilhelm engang havde talt om, kunde drage
en nyttig Lære heraf . . .
Men da Børsherrerne efter Noteringen strøm
mede hjem til Kontorerne forbi den store Tietgens
Statue, i deres blankstrøgne høje Hatte eller med
de smaa rundpullede, som nu, sent paa Sæsonen,
i Foraarssolen kunde virke lidt falmede, kom der
et vist uroligt Liv i Grupperne.
Det Rygte naaede dem nemlig, at den tyske
Gesandt Kl.
3 lU
var kørt til Hans Majestæt, og at
der efter hans Bortkørsel, lige før Rigsdagen Kl. 4
sluttede, var kommen Ilbud efter Ministrene, der
hentedes til Statsraad.
Ikke længe efter kom de første Telegram
mer fra England om, at den diplomatiske Forbin
delse mellem Tyskland og England var afbrudt,
og man erfarede snart, at al telegrafisk Forbin
delse mellem Tyskland og Omverdenen var bleven
sat under Censur.
Ved
6
-Tiden, da Bourgeoisiet sad ved Middags
bordet eller lige havde rejst sig fra det, da Arbej
derne var paa Vejen hjem eller skulde til at lukke
Værkstederne, da Butikkerne laa stille hen, inden
Fyraftensindkøbene, blev endelig Efterretningen om
♦