33 / 98
30
«de Mennesker vil jo ogsaa gerne sidde, det for-
staar man da saa godt; og De véd, at comprendre
er pardonner, Fru Etatsraadinde.»
«Ja, de er jo i og for sig lige saa gode som
vi,» bemærkede en skægget, graasprængt Herre,
med et mildt Udtryk i Øjnene.
«Naa, jeg synes nu nok, det er uforskammet,
at de render med Stolene,» sagde Arbejderførerens
Frue.
«Deres Mand kommer?« spurgte den milde
Herre med en lille Kompliment.
«Ja, det har han lovet mig; men han har
været til tre Arbejdsgiver-Møder i Dag foruden paa
Kontoret og i Rigsdagen, og det vil jeg sige Dem,
at en Stol maa han have, for han k a n ikke
staa op.»
«Jeg skal med Glæde, Frue, indrømme mit
ringe Sæde til en saa udmærket Mand og Taler,»
sagde Herren.
«Er det for Resten ikke en hel Fryd,» blev
han ved, «at se, hvorledes vor Sag virkelig om
fatter a lle S a m f u n d s k la s s e r og Mænd saa godt
som Kvinder» — han pegede ud over den efter-
haanden ganske fuldt stuvede Sal — «det er, som
jeg tillod mig at skrive i den store Enquête:
Kvindevalgretssagen er den egentlige Foregangssag
i Landet, langt forud for alt andet fortjenstligt
Arbejde for at demokratisere vort Samfund; thi den
er Retfærdighedssagen par excellence. Det skal