DommensDag

nok vise sig, at vi i den har fundet det arki-

mediske Punkt, hvorfra Verden vil blive be

væget» . . .

Mødet begyndte under en, som Doktorfruen

havde forudsagt det, fortræffelig Stemning. Dampen

var straks oppe.

Diskussionen skulde i første Række dreje sig

om Organisationen af de store Agitationsmøder for

Kvindernes politiske Valgret, og foruden alt det

meget andet, der laa i Luften, bidrog det betyde

ligt til at ildne Forsamlingen, at man vidste, dette

Møde skulde tjene til at undergrave Formandinden

i Centralforeningen, som altfor længe havde siddet

paa den Plads; efter at have ladet sig genvælge

én Gang efter sit første Funktionsaars Udløb, burde

hun have haft den Takt, i Henhold til sunde

Fremskridtsprinciper, at undlade at lade sig gen

opstille og overlade Styret til yngre, friske Kræfter.

Doktorfruen havde som Formandinde for Agita

tionsudvalget endt sin indledende Tale under stor

mende Bifald. Ogsaa Damerne og Herrerne paa

Tribunen klappede energisk.

«Vi vinder et stort Stykke frem i Aften,» sagde

den graasprængte Herre, idet han trykkede Fruens

Haand.

Bladdrengene hentede den udmærkede Dames

Tale ved Referentbordene.

Arbéjderførerens Hustru spejdede forgæves efter

sin Mand, der havde lovet lige efter Doktorfruens