40 / 98
37
for vor Neutralitet, indtil en Trækvind blæser ham
i Rendestenen.»
«Bravo! Bravo!»
«Nej, Danmark k a n ikke og v i l aldrig effek
tivt kunne forsvare sin Neutralitet. Det burde
være vort Held, vor Lykke!
Hvor herlig frit
og klart vilde vi nu have staaet, om vi ikke
havde ejet en Soldat, et Gevær, en Kanon! Hvad
vilde Tyskland eller England have kunnet bebrejde
os, om vor Magtesløshed havde ligget for Dagen
paa den eneste rette og anskuelige Maade! Det,
at vi har en Skinhær og en Flaade af Navn, for
andrer ikke vor Uformuenhed, forvrænger kun
Billedet af den.»
Taleren gjorde en Pavse for rigtigt at kunne
hæve sig op paa det livlige Bifald omkring ham.
«Danmark,» udraabte han, «burde i Morgen
have vist Verden et lille fredeligt og enigt Folk,
som lod hvem, der vilde, af de krigsførende Mag
ter gøre Brug af dets Strømme og Vande, som
handlede med hvem af dem, der vilde købe hos
os, som lod sit Dannebrog vaje, ikke som det fra
Himlen dalede Krigsbanner, men som det af Fol
kets Vilje prægede Genferkors . . . » .
Beundrende Hør! Hør! fulgtes af langvarigt
Bifald.
Taleren sænkede Stemmen til et mere re
fererende Tonefald: «Efter at have erfaret, at vi
agter at opretholde den strengeste Neutralitet, er
3r