45 / 98
42
giver et Ryk i Bordet. Og De maa tro, mine
Damer og Herrer, at der nu vil blive taget et
mægtigt Ryk i det Virkelighedens nøgterne Fyrre
bord, som hele vor fantastisk glimrende, økono
miske og sociale Udvikling efter 1864 er bygget
op paa. Hvad er det, vi Danske har bedrevet, fra
dengang vor sidste politiske Magtstilling blev taget
fra os med Kieler Havn? In d a d t il har vi under
Kiv og Kævl «demokratiseret Samfundet». U d a d
t il har vi levet paa en eneste, meget smuk, men
ganske upolitisk Tanke, Nordslesvigs Tilbagegivelse.
Og i de sidste Aaringer har vi raabt paa Neutra
litet i en fuldstændig upolitisk Betydning, nemlig
som et Kakkelovnshaab om at blive holdt uden
for den øvrige Verdens politiske Kamp og Møje; i
Sandhed et fromt Gammelkællingeønske, som man
nok kan tro, at store, stærke Mandfolk af Stater
skulde sympatisere med og tage Hensyn til».
Der blev raabt hvasse Hys! . . . Nej! . . . Af
slutning! . . . men Dirigentens Formaning til ikke
at krænke Ytringsfriheden bragte hurtigt Ro igen.
Taleren fortsatte paa sin ejendommelige, ret
linjede Maade:
«Hvorledes er det nemlig, vi har tænkt os at
kunne opnaa den saa ønskede Neutralitet? Ved en
«klog» Udenrigspolitik. Til hvilke Magtmidler skulde
denne kloge Udenrigspolitik saa støtte sig? For al
Politik i Verden har dog hidtil støttet sig til Magt- _
midler, der kom til Anvendelse eller stod til Raadig-