50 / 98
47
I Kastellet, hvor de fleste af Københavnerne
skulde give Møde, lod Officererne rydde lidt paa
de nysgerrige; der faldt nogle Knubs af, hvad der
voldte vedholdende Hujen og Piben i Fingrene fra
Hobe af Læredrenge. Et Par Arrestationer blev
foretagne.
Kaféerne havde fuldt Hus, og man drøftede
ivrigt de lige udkomne Ekstranumre af Bladene.
Det førende Oppositionsblad kunde meddele,
at Beslutningen om den øjeblikkelige Mobilisering
kun var bleven vedtaget i Statsraadet efter heftig
Meningskamp; Ministeriet var sprængt, idet Inden
rigsministeren og Ministeren for de offentlige Ar
bejder havde stillet deres Porteføljer til Kongens
Disposition. Konsejlspræsidenten havde ved Mobili
seringen paataget sig et Ansvar, som det nok skulde
vise sig, at han segnede under.
Regeringsbladet betonede derimod den Stats
visdom, med hvilken Hans Majestæt, ledet af frem
ragende Raadgivere, havde handlet. Den uopholde
ligt befalede Mobilisering maatte vise England
— som vi skyldte det loyaleste Hensyn — at det
ikke var Mundsvejr med Hævdelsen af vor Neutra
litet. Hvis Tyskland — hvad Gud forbyde — vilde
søge at bryde vor Neutralitet med Magt, vilde der
nu «flyde Blod», for at bruge de tilstrækkelig
kendte, historiske Ord. Bladet veg ikke tilbage
for at se denne Kendsgerning lige i Øjnene. Netop
overfor Oppositionens i dette Øjeblik næsten lands