DommensDag

Bifaldet larmede gennem Salen.

Den fremragende Taler sluttede af, som den i

politiske Møder kyndige Mand, da det, trods alt,

var øjensynligt, at Situationen udenfor Salen virkede

stærkt dragende paa Tilhørerne.

Sammen med den første Taler satte han endnu

kun en hastigt affattet, energisk Resolution under

Afstemning, som vedtoges enstemmigt.

Den gik ud paa i de bestemteste Udtryk at

paalægge Regering og Rigsdag at hævde Danmarks

Vilje til i ethvert paakommende Tilfælde at for

blive neutralt.

Saa strømmede Folk under kvælende Trængsel

ud af Salen. Alle vilde de nu hurtigst muligt se,

hvad der kunde være paa Færde udenfor . . .

Gaderne var ved den Tid sorte af Mennesker,

hvoraf mange talte indigneret op om Mobiliserings

ordren og den generende Klokkeringning; General-

marchen var desuden gaaet ved 10-Tiden.

Som et Udtryk for modsatte Stemninger trak

de uniformerede Drengeforbund med Musik igennem

Gaderne.

Voksne Mennesker hverken sang eller raabte,

men talte kun ustandseligt.

Udenfor Kasernerne havde der samlet sig store

Skarer, hvoriblandt en Mængde unge Mennesker,

for at se paa dem af de indkaldte Soldater, som

allerede mødte. Der blev tit raabt og pebet.