DommensDag

Det var først Arbejderføreren, som med sin

Fælledrøst bragte lidt Ro til Veje, efter at Kap

tajnen var forsvunden.

Med en vis bred og roligt smilende Humor

fik han de vilde Bølger til at lægge sig. Saa be

gyndte han, stærkt og mægtigt:

«Som De maaske véd, har jeg engang været

Lærer i Historie. Det var i mine unge Dage, da

Anskuelsesundervisningen ikke var saa udviklet,

som den er nu. Havde jeg dengang kunnet faa

Lov til at laane den afgaaede og nu fra Talerstolen

bortgaaede Hr. Kaptajn, vilde jeg have været meget

glad. For han var i hele sin Tankegang et Stykke

forstenet Historie, fra før 64, inden den moderne

sociale Omdannelse i demokratiserede Samfund

havde fundet Sted. Den Mands Ideal saa tilbage;

vort ser frem. Fremad til Trods for Tilbageskridt

i onde Tider, hvor endnu Barbarismer som Krigen

kan ødelægge Værdier og hærge Befolkninger —

dog i stadig mere aftagende Grad! Sammenlign

Ødelæggelserne, paa materielle Ting og Mennesker,

fra Trediveaarskrigen s Dage eller Napoleonstiden

med dem fra den fransk-tyske Krig i 1870 eller

den japansk-russiske i 1904! Militarismens egne

Apostle anfører selv Gang paa Gang dette med den

dem ejendommelige Mangel paa logisk Sans. Nej,

Hr. Kaptajn fra 64, eller maaske rettere Rekrut

fra 64 . . .»

Folk lo forstaaende.