43 / 98
40
«Naa, ja, ja da; saa skal jeg ikke sige det
mere; jeg vil i det hele taget ikke sige meget,
men bare udtale, at i Morgen saa kunde det være,
at det ikke blev en Smule Ministerium, men Dan
marks Rige, der styrtede . ...»
Der lød Latter, Hyssen og et Raab paa Afslut
ning nede i Salen.
Den gamle gentog fast: «Jeg siger D a n m a r k s
R ig e . For det har mistet Viljen til at leve».
Taleren fra før rejste sig her heftigt og raabte
demonstrativt: «Fraser! Elendige Fraser!»
Han var bleven helt bleg igen, hvad der
klædte ham fortræffeligt.
Forsamlingen gav stormende sit Rifald til
kende.
Dirigenten ringede.
Kaptajnen maatte holde lidt inde, men tog
besindig fat igen:
«En Mand er en Mand, og et Land er et
Land. Tager de Mandskraften fra en Mand, saa
skal han jo kunne blive en brillant Sanger, og
han kan vist ogsaa lave meget anden Kunst og
Damepynt udmærket; men Mandfolk, det er han
hørt op med at være. Det skal de nok faa at
mærke, ikke blot paa det enkelte Omraade, men
i alt, hvad de betror ham. Og tager de Forsvars
kraften fra et Land, saa er det i samme Sekund
hørt op at være Land, og det skal de ogsaa nok
faa at spore i hele dets sociale Organisme, som