55 / 98
52
langt ud fra sig: «Deres Forfængelighed?» spurgte
han forbavset.
«Ja,» sagde Generalen, «Forfængelighed og
Smaalighed; det er nemlig de sorte Pletter i dansk
Politik og i dansk Begavelse overhovedet. Vi kan
for Resten lægge én Egenskab til, som i den sidste
Menneskealder har udviklet sig rivende, Blødag
tighed.
I min gamle holstenske Slægt kender vi Dan
skerne ud og ind, jeg har været i Danmark mang
foldige Gange, ogsaa med denne Ekspedition for
Øje, og jeg kan forklare Dem det hele kort og
godt. Efter at vi fik Kielerhavn og blev Stor
magt, har der politisk udviklet sig to Hoved
retninger i Danmark. Den ene siger: Hvad kan
det nytte? Vi er politisk ganske magtesløse —
men tilføjer, at det netop er det storartede ved
det. Saa kan det højtbegavede danske Folk, uden
at hindres af Militærudgifter og Værnepligtsbyrde,
komme til at marchere i Spidsen for Europas ma
terielle og aandelige Kultur! — Ja, De maa nok
ryste paa Hovedet, Oberst, Danskerne viser her
det sørgeligste Fejlsyn baade paa sig selv og paa
Kulturen. Selv om de ikke gav en Pfennig ud til
Militærvæsen, kom de aldrig til at blive kulturelt
førende. Fordi Kultur blandt andet sammensættes
af noget, der ikke trives i et lille Lands Provins
luft og i et Folk, som begribeligvis aldrig har skre
vet Verdenshistorie. Men karakteristisk er Tanken,