56 / 98
53
fordi den viser de Danskes Evne til at bruge selve
deres beklagelige Lidenhed til at puste sig op til
store, meget større end de virkeligt store.»
«Jeg troede egentlig,» indskød Oberstløjtnan
ten, «at Bønderne, som nu regerer Danmark, var
nøgterne.»
«Det er de til Dels, men for Resten ogsaa kun
til Dels. Og deres Nøgternhed er ofte skæmmet
af Smaalighed. Derved kan de blive Tilhængere
af den anden Hovedretning, som nok vil have et
Værn, men bare til en billig Penge og egentlig kun
for at prøve paa at putte Europa Blaar i Øjnene.
Man vil opretholde en quasi-Hær og -Flaade, køre
op med en Bunke kønne Ord og Forsikringer og
for Resten ligge med en Skrivebordsskuffe fuld af
Traktater. Saadan tænker man med ringe Ud
gift at kunne fedte sig fra at komme i ubehage
lige Konflikter. Ord er jo rart billige, og Papir er
heller ikke dyrt. Og Ord og Papir har altid yæret
rene Guder i Danmark. Danskerne har selv ikke
sparet paa dem og har paa den mest rørende —
eller oprørende — Maade altid troet paa dem.
Deres sidste Glæde i saa Henseende var Nord- og
Østersøtraktaterne af 1908, som gav dem den
ganske overflødige Forsikring, at Magterne ikke
ønskede territoriale Forandringer i Norden. Som
om nogen af de garanterende Magter tænkte paa
at e r o b r e Danmark! Jeg gad vide, hvad man
skulde eje et Hus for, naar man, i kommende