58 / 98
55
«Ja,» afbrød Generalen, «som kørte hele Sagen
fast. De Folk forstod, at man ikke kan søge et
Land sikret med Ord og gammel Slendrian; men
de var chauvinistisk stemte overfor os Tyske, skød
deres Krudt væk i Agitation og var politisk hver
ken ærlige eller smidige overfor deres Modstandere.
— Selvfølgelig kan det Land forsvares; det mang
lede bare. Som Hollænderne har forsvaret deres
Land Gang paa Gang. Men det ei* saa vidunder
ligt med Danskerne, for da de med Møje havde
betvunget Oprøret i 48—50, blev de saa chauvi
nistiske, at de ved Gud troede, Danmark kunde
tage det op med hele Tyskland, og efter 64 blev
de Politikere paa en Sandhed, der er lige saa vær
diløs, som den anden Løgn var det, nemlig, at
Danmark bliver knust som en Æggeskal, hvis en
af Stormagterne vil sætte noget ind paa det: ergo,
ræsonnerer de, maa vi Danske undgaa at udvikle
vort Forsvars væsen, fordi det alligevel ikke kan
nytte. For det første er der vel Smaastater, som
Sverige og Norge, der kan blive næsvise nok, naar
de mener at kunne tillade sig det, og for det andet
er Visdommen om Stormagten, som Danmark —
unægtelig — ikke kan modstaa, af samme Art,
som hvis man blev Bankpolitiker paa den Sand
hed, at naar Publikum i en given Situation kan
og vil samle sig i et run paa en Bank, saa kan
Banken ikke modstaa. Al Politik i baade Banker
og Stater beror dog vel paa Kombination! Hvad i