59 / 98
56
al Verden skulde have gjort det umuligt for Dan
skerne at have haft deres militære Kram i Orden,
saa at de nu kunde have ligget dér rede til at for
hindre, at enten vi eller England spærrede deres
smalle Sø-Defiléer. Selvfølgelig kan de ikke for
hindre en Besættelse af Jylland og Fyn, der har
været besat i saa at sige alle deres Krige; men
Sjælland med Hovedstaden kunde de absolut have
gjort til en saa ubehagelig pigget Nød, at man en
ten var gaaet uden om den eller i hvert Fald ikke
havde kunnet knække den i første Omgang.
Saa
havde deres Traktater og Neutralitetsbesværinger
og Stads kunnet faa nogen Betydning. — En for
nuftig gennemført Forsvarsplan for Danmark vilde
ikke koste flere Penge, end Nationen har Raad til.
Men naturligvis var det ikke gjort med Pengene
alene til Anlæg og Skibe og saa videre. Danskerne
maatte tage et Tag i sig selv og faa overvundet
det kortsynede Kniberi og sociale Fantasteri, der er
gaaet dem som en Feber i Blodet. Saa fik de ogsaa
en anden Sort Hær, med en anden Aand, end den
tarveligt uddannede Milits, som Danmark for Tiden
raader — eller rettere sagt — ikke raader over.
Den kan i energiske fremmede Hænder som vore
bringes til at gøre nogen Nytte, men . . . »
Generalen blev afbrudt ved, at det bankede
paa Døren.
Det var Bataillonscheferne, som meldte sig,
for at modtage deres Instruktion.