30 / 98
27
Fredsbrudet spredt overalt gennem Løbesedler fra
Bladene.
Den modtoges med virkelig Taknemmelighed.
Det var da en interessant Nyhed til Aften!
«Mig er det ligegyldigt, enten Hunden æder
Svinet eller Svinet Hunden,» sagde en jovial Herre
bag paa en Sporvogn. «Jeg har aldrig kunnet for
drage nogen af de to Nationer — noget storsnudet
Rak! De kan have rigtig godt af at faa en Duk
kert; og det gør de, skal De se, begge to, haa,
haa! Den tyske Flaade er ikke til at spøge med
mere; jeg er jo selv taget over Kiel mange Gange
og har set dem ligge der, disse Karle af Pansere;
Død og Pine!»
I det hele taget var den almindelige Opfattelse,
at det skulde blive spændende at følge Krigens
Forløb; England var sikkert nok Herre paa Søen
og vilde blandt andet kunne hævde vor økonomiske
Livsbetingelse, Handelen mellem England og Dan
mark; Tyskland var alligevel ikke til at under
vurdere, og — man var jo ikke skadefro — det
laa ikke for Danske — eller misundelig — endnu
mindre — man vilde blot have Lov til at ligge i
Ro og tjene paa fredelig Vis, enten der var Fred
eller Krig omkring en; men det kunde jo ikke
nægtes, at ogsaa store Nationer havde godt af en
gang imellem at faa Kærligheden lidt at føle.
Kun i journalistiske Kredse herskede en anden
Stemning, nemlig en overordentlig Spænding for