12 / 98
9
suget ham Marven ud af Knoklerne? Som han
ofte syntes, at selv det største Held ikke vilde
kunne løskøbe ham for.
Telefonen ringede.
Generalen løb saa hurtigt hen og greb om
Hørerøret, at han nær var gledet ud paa Gulvtæppet.
Det var kun en dagligdags Meddelelse, som
han gennem Hustelefonen lod gaa videre til sin
Adjutant.
Saa gjorde han et Notat og greb igen de
Tjenestesager, der laa paa Skrivebordet.
Han vilde arbejde. Hvad nyttede Grublerier til?
Pennen løb i nogle Øjeblikke hen over Papiret,
men standsede.
Hvor havde Tiden i halvfjerds dog ikke været
forskellig fra den nu! Var ikke nu Risikoen for
hele Landet uendelig meget større! Og Maalet saa
langt vanskeligere at naa — og meget mindre lige
fremt og klart!
Dengang var det Samlingen af de tyske Stammer
til en national Enhed . . . det laa saa langt til
bage, lød næsten for Tanken, som blev det læst
op af en Bog, en Skolebog for Børn . . . Tyskland
skulde vinde den Plads i europæisk Politik, som
tilkom et stort, dygtigt og krigsstærkt Folk. Men
nu stod Riget foran den uundgaaelige Kamp for
en Verdenspolitik. Vilde Nationen alligevel i Læng
den kunne hævde den? Vilde denne Politik snart
over begge Halvkugler ikke i hvert Fald koste de