114 / 272
i
887
Tjenestepige til otte Kroner om Maaneden
Tjenestepige i Passiar m ed Slagteren
paa N ytorv.
Tjenestepige - Spørgsmaalet
under Debat.
»Et kærligt Sind hjælper paa meget«.
28. November 1887.
Tjenestepigespørgsmaalet har tid
ligere vakt en Del Interesse, men
Diskussionen døde saa resultatløst
hen. Igaar holdtes imidlertid et of
fentligt Møde om Sagen, — et Møde,
der skuffede. Lokalet var i en obscur
Restauration; Tilhørerne var en
stærkt blandet Forsamling, — alle
Kvinder, — af hvilke sikkert kun
meget faa var Tjenestepiger.
En Dame holdt et Foredrag, i
hvilket hun bl. a. bemærkede, at selv
om Lønnen var ringe, Værelset daar-
ligt, Kosten knap og Arbejdet strengt,
hjalp et kærligt Sind dog ud over
meget. Det var vel næppe Udtalelser
i denne Retning, Forsamlingen havde
ventet, men for Resten fik man det
Indtryk, at Mødet kun gik ud paa at
gøre Reklame for et bestemt Fæste
kontor, hvis Repræsentant var til
stede i Lokalet. . . . Hvornaar faar
vi et virkeligt
Tyendemøde,
hvor
Husmødre kan faa Lejlighed til at
lære Tjenestepigernes Mening at
kende?
Tjenestepigen og Usædeligheden.
Ogsaa »Den kvindelige Frem
skridtsforening« har holdt Møde om
Tjenestepigesagen. Paa dette Møde,
hvor der virkelig var et Par Tje
nestepiger, som tog Ordet, blev det
slaaet fast, at Pigerne næsten aldrig
har fri. En af Talerne, Frk.
Høltin,
bemærkede, at Piger med en Løn
paa
8
Kr. jo næsten maatte tage
Usædeligheden til Hjælp for at leve,
og dette var tit Tilfældet. De elen
dige Pigeværelser, ofte uden Kakkel
ovn, tvang ogsaa Pigerne til at
strejfe om paa Gaden.
Lad os ikke gøre P igerne utilfredse l
En gammeldags Husmoder tager Ordet.
De skulde gaa lidt mindre
paa Dansebal.
16. Dec. 1887.
Ærede Hr. Redaktør!
Hvem er det, der om Sommeren
hver Søndag overfylder Tivoli, Alleen-
berg, Sommerlyst og alle Vesterbros
snesevise Forlystelsesanstalter, Fre
deriksberg Have og Søndermarken og
myldrer ud i Skoven og faar Dyre
havsbakken til at ligne en Myretue?
Er det ikke Tjenestepigerne med
deres respektive mandlige Venner?
Hvem er det, der om Vinteren
Søndag efter Søndag fylder Parter
ret og Balkonen i alle Sekondtheatre,
— det er Jenserne, der flotter sig for
Pigernes Skyld. Hvem andre end
Tjenestepigerne er de dansende Da
mer paa disse utalligeTjener-,Kuske-,
Tømrer-, Skomager- og Sporvogns-
skinneskraber-Forenings Maskerader
og Baller?
En svimlende Løn paa
16-17 K r. fo r en bedre Pige.
Og angaaende den ringe Løn, der
»driver Pigerne til Usædelighed«, saa
maa jeg dog bemærke, at det kun er
daarlige Piger, der faar
8
Kr. Dyg
tige faar gerne 10 ja stundom 16—17
Kr. foruden saadanne Smaaindtæg-
ter som 1 Kr. om Maaneden hos
Slagteren, 50 Øre hos Fiske- og
Smørhandleren etc.
. . . Nej, lad os ikke gøre Pigerne
utilfredse. Derimod vil jeg lægge de
gode Damer paa Hjertet at søge at
hjælpe de gamle udtjente Piger ved
at oprette en Pensionskasse, hvortil
de som Unge af deres rigelige Løn
kan betale en 25 eller 50 Øre om
Maaneden. . . .
En Husmoder.
Er Tjenestepigerne
»en anden Race«?
En indigneret Protest.
26. Dec. 1887.
En Indsender mener, at Pigernes
Løn, mellem 8—16 Kr., er nok og at
de har Fritid nok, hvilket bevises
ved deres Tilstedeværelse om Søn
dagen paa Alleenberg, i Dyrehaven
og Søndermarken.
Jeg
anser en Løn af
8
—10 Kr. for
ringe. Og hvorfor skulde Pigerne
om Søndagen ikke findes de nævnte
Steder? De har i Reglen kun nogle
Timer fri hver anden Søndag; kun
de færreste har Familier at besøge,
ikke alle sværmer for Bethesda, og
ethvert ungt Menneske trænger jo til
frisk Luft.
Min
Mening er, at denne
Fritid, — nogle Timer hver anden
Søndag, — langtfra er tilstrækkelig.
De maa i Ugens Løb ogsaa have Tid
til Syning, Læsning og Udhvilen.
Man hører saa ofte, at Pigerne »er
en anden Race«, — »de tænker og
føler jo ikke som os«. Du gode Him
mel, hvor skulde de faa det? Naar
vi ønsker, at Tjenestepigen skal være
et fornuftigt Menneske med større
Dannelse, saa maa vi da ogsaa gøre
noget for det. Man kan ikke baade
ville have et tænkende Menneske og
behandle hende som en aandelig
umyndig.
En Husm oder iført en »vegetarisk«
Efteraarsdragt af nyeste Mode.
115