123 / 272
— Sædelighedsfejden
i
8 8 7
„D ansk Kv indesam fund6 re js e r en
Debat om det sædelige L ig liedskrav .
F r k . E l i s a b e t h G r u n d t v i g k r æ v e r i e t F o r e d r a g
K y s k h e d a f M æ n d e n e .
17. Marts 1887.
»Dansk Kvindesamfund« afholdt i
Aftes et Møde for Kvinder alene i
Blanchs Lokale, Linnésgade 25, ved
hvilket Frøken
Elisabeth Grundtvig
indledede en Forhandling om
N u
tidens sædelige Lighedskrav.
Frk.
Grundtvig hævdede, at der var ved
at ske en Forandring i den Samfunds
bevidsthed, som h a r krævet Kysk
hed af den ugifte og Troskab af den
gifte Kvinde, mens man hverken h a r
krævet Kyskhed eller Troskab af
Manden. Der er noget forkert ved
denne Ulighed, og nu hø rer vi ogsaa
paa dette Om raade Raabet: Lige Ret
for Mand og Kvinde. Men hvordan?
Skal Kvinden følge Mandens Exem-
pel og slappe Sædelighedskravet,
eller skal Manden stille de samme
strenge sædelige Krav til sig selv,
som han nu stiller til Kvinden? Frk.
Grundtvig fremdrog flere Udtalel
ser, der efter hendes Opfattelse støt
tede en Slappelse af Sædeligheden,
saaledes af Arne Garborg og Georg
Brandes, og opstillede det Spørgs-
maal, om det virkelig vilde føre til
lykkelige Tilstande, saafrem t »vi
Kvinder lod Mændene drage os med
ind i voldsom, ustyrlig Sanselighed«,
og om ikke Kjønsdriftens ubundne
Tilfredsstillelse vilde føre til F a
milielivets Ophævelse. Frk. G rundt
vig henviste til B jørnstjerne B jørn
sons skarpt formulerede Renheds-
krav til Mændene, bl. a. i »En
Handske«, og endte med at fastslaa,
at »der
er
altsaa Mænd, som siger
os, at det nok er svært at tøjle
Driften, men ikke umuligt, og disse
Mænd taler af E rfaring lige saa vel
som de andre«.
Frk. Elisabeth Grundtvig, Sønnedatter af
Biskop Grundtvig, frem trædende M edlem af
»Dansk Kvindesam fund«, født 1856.
sige de gifte Damer af m itB ekjendt-
skab en Ubehagelighed kan jeg ikke
nægte, at i min Kreds er Intelligen
sen overvejende repræ senteret hos
de ugifte; men det, antager jeg for
øvrigt, er en Tilfældighed, og i det
hele er den vist ligelig fordelt. Hvad
det legemlige angaar, da kjender
jeg dog selv i vor svagelige og n er
vøse Tid flere ugifte Kvinder, der
ligesom jeg selv kunne sige: Jeg fej
ler ikke det ringeste, ikke en Gang
en Smule M avekatarrh; jeg er et
fuldstændig sundt Menneske — saa
nogen ren Ødelæggelse kan et af
holdende Liv dog ikke være. — Men
Engle ere vi alligevel ikke!
Frk. C. Sannom.
Tilslutning til Frk. Grundtvigs
Sædelighedskrav.
Lad os holde Idealet oppe! vi
Kvinder kunne ikke undvære det.
Lad os vogte vor Skat, vor med
fødte Blufærdighed. Vor sædelige
Følelse danner netop Modvægten
mod den paa andre Om raader over
legne Mandighed.
Fru Pauline Aggersborg.
Vi have Drifterne, det kan ikke
nytte at nægte det, men vi baade
kunne og skulle beherske dem. —
Askesen skulde, siger man os, gjøre
de ugifte Kvinder dumme og de
fekte. Frk. Grundtvig spurgte i den
Anledning, om de ugifte Kvinder var
dummere end de gifte. Uden at ville
Et Overfald!
Frk. Grundtvig anlægger Sag mod
Dr. Georg Brandes.
Dr. G. Brandes h a r under Mærket
»Lucifer« og G. B. i tre A rtikler i
»Politiken«, betitlet »Engle«, »Det
ottende Bud« og »Den sidste Udluft
ning«, overfaldet Frk. E. Grundtvig
i Anledning af det af hende paa Op
fordring af »Dansk Kvindesamfund«
holdte Foredrag om Nutidens sæde
lige Lighedskrav paa en Maade, der
gjør den berømte K ritiker liden Ære,
og som viser, at hans Sind h a r væ
ret fuldstændig ude af Ligevægt. Dr.
B. kan ikke taale at høre sine Y trin
ger gjengivet og imødegaaede, han
sigter Frk. Grundtvig for falsk Ci
tering og Fremstilling af h an s Me
ninger, men det lykkes ham end
ikke at vise, at Frk. G. i m indste
Maade h a r m isforstaaet ham . De i
A rtiklerne indeholdte Fornæ rm elser
h a r Frk. G. tro et at burde besvare
med Sagsanlæg, hvilket vi fuldstæn
dig billige. Det synes desvæ rre ikke
overflødigt at vise Dr. B., at ogsaa
Kvinderne staa und er Lovens Be
skyttelse.
»Kvinden og Sam fundet«.
Æresfornæ rmelserne
mortificerede — Red. Hørup
idømt 100 Kr. i Bøde.
Dr. Georg B randes er bleven fri-
kjendt for Æ refornæ rm elser mod
Frk. E. Grundtvig, men Redaktør
Hørup — som Ansvarhavende for
»Politiken« — idøm t en Bøde af 100
Kr. og Sagens Omkostninger, da de
paaklagede Udtalelser paa et P a r i
Dommen angivne næ r »ved at sigte
Frk. Grundtvig for Overtrædelse af
det
8
de Bud, for falsk Citat, for P er
fidi, Raahed i Tankegang, B rutalitet
i Opfattelse og Æ reskjænderi, uden
at dertil saas at foreligge nogen Be
føjelse«, indeholdt en Overtrædelse
af Straffeloven. De anførte Udtalel
ser kjendtes døde og magtesløse.
»Kvinden og Samfundet«.
Kvinderne og Sædeligheden.
Et Møde i Fremskridtsforeningen.
15. April.
Ved kvindelig F rem skridtsforenings
Møde i Rømersgade holdt Frk.
Elisa
beth Grundtvig
det indledende Fore
drag, og betonede stæ rkt, at Sæde
lighedsfordringerne maa strammes.
Frk.
Futrup
nedlagde en alvorlig
Protest mod de revolutionære Mænd,
der vil have mere F rihed. Vi Kvin
der maa emancipere os og herske
over vore Lidenskaber. Menneskene
befinder sig vel ved Orden i Leve-
maade, ved at nyde Mad og Drikke
til bestemte Tider, det giver Ro og
Hygge, saaledes ogsaa med Menne
skets Drifter.
F ru
Agier
fremhævede, at Slæg
tens Slaphed hænger sammen med
Mændenes altfor store E ftergiven for
Kønsdriften.
F ru
Ankersen
takkede paa Arbej
derkvindernes Vegne Frk. G rundt
vig og tilsagde sin Støtte til den fæl
les Kamp.
F ru
Anne Brun
opponerede mod
den Skamplet, som Prostitutions-
Beskyttelsen er, og
F ru
Meyer
talte om de unge Tje
nestepiger, hvis Sanselighed pirre-
des ved de F riheder, deres Herskab
ofte tillod sig overfor dem.