125 / 272
Da de var enogtyve —!
187
T o d a n s k e
D i g t e r - D e b u t e r .
Johannes Jørgensen.
J o h a n n e s J ø r g e n s e n
Vers
København
P. Haugberg & Comp.
1887
S o p h u s C l a u s e n
Naiurbøm
I Kommission hos
C. Reiizel
1887
Sophus Clausen.
Af Johannes Jørgensens
Debut -Digtsamling „Vers"
Døden.
Jeg drømmer om Døden, naar Morgnen spænder
de purpursaalede Vandringssko,
jeg drømmer om den paa Vej over Dagens
solsvedne, sandgolde Ørkenflade,
jeg drømmer om Døden, naar Soltidsdønet
stilner i Nattens havbrede Ro —
paa Rygmarvens hvidgraa Stængel skælver
min Hjæmeblomsts tankefostrende Blade.
Femten Aar senere.
1902.
Det er m it Tyveaars-
værelse, jeg atter genser
—
dér, hvor Brandes og Strind-
berg stod i smaa, daarlige
Rammer paa m it vakle-
vorne Bord
—
sammen med
Goethes Buste, m ine Hus
guder! Dér digtede jeg, saa
trøstesløst som den graa
Dag udenfor
—
dér levede
jeg saa trøstesløst, saa tung
sindigt, saa omgivet af
Mørke, at der var Timer,
jeg troede, jeg var ved at
m iste Forstanden. Først A f
tenen m ed sit Lampelys,
med sine Besøg af Venner,
med sine Glæder hjemm e
og ude, bragte lidt Lindring
ind i dette Værelses ubode
lige Tungsind. Denne Stue
var saa gennem trængt af
Turgenjew, af Håckel og
Renan
—
og udenfor dens
Vindue var det altid Graa-
vejr. Aldrig, synes jeg, har
det regnet saa uafbrudt og
saa haabløst som den Gang.
Og denne Stue bliver for
m ig Symbolet paa Brandes-
ianismen — saaledes som
den formede sig for os, der
da var unge, og som hørte
til det nyes anden eller
tredie Generation.
Johs. Jørgensen.
(En Vinter i Rom.)
Af Sophus Clausens
Debut ^Digtsamling „Naturbørn
Nye Piger.
Hvad er hundrede K y s af ét Par Læber
mod at kysse hundrede Piger?
Hvad er hundrede K ys af to Par Læber
mod at kysse to hundrede Piger?
Jeg giver hundrede skønne Sonater
blot for en eneste Pige til!
Ungdom.
H er hjemme er Slud og Taage,
let bliver al Ting sort.
I troende T rang til Skønhed
vi banker paa Lykkens Port. —
Den brænder endnu vore Fødder,
Jorden, af Solen forladt.
Og alle Gaderne dønner
af Folk i den lyse Nat.
Luften er hed af Længsel
og dufter af Blomster og Løv.
Lykkelig du, som kan træde
i Jordens dejlige Støv!
Hvad vinder du vel ved at tvivle?
Kom ud til en Sommernats Dyst!
Kom ud! Endnu nogle salige
T im er — og saa er det lyst.