126 / 272
1887
No. 1. — 10. Septbr.
Enkeltnummer
10
Øre.
1887
K«dikti<visk»itor:
ditergnde 22,
Bj. af Kj ØtUrgadf,
Kalruol,
uktal
Inrfogt
2
—i.
SJktMMr
ber
Xnnhz
Ktart»l*pri>,
PomwMies-
orokMtnium
iforemf,
li®.
Redaktør: OVE RODE.
Yi vil søge til Tops for Mt at se ud
Over alt det, som Skoven vil skjule,
Dér svajer for Bléesten de nyeste Skud
J0g synger de sjældneste Fugle.
Indhold.
Piraten.
Octave.
Værs’go.
Studenternes aabne Begravelse
paa Gammelholm.
Vivax.
Sædeligheden.
Bonsens.
Hemmelige Underhandlinger.
—o —
A rthur Sullivan (Interview).
Pantalon.
Nocturne.
Viggo Stuckenberg.
Dansk.
Louis Bramson.
Henrik.
Helge Rode.
L iteratur.
O. R.
og
Hans Eger.
Theatrenes Start.
Jean & Co.
Det kgl. Theater.
Amatør.
Juniorkaproningen.
Piraten.
F ra nu af hu serer P iraten i de
danske Farvande. Tag Jer derfor i
Vare, I, som er vant til at kunne
færdes i Ro og Mag. Fold Hænderne
og bed Jeres Fadervor! I skal fra i
Dag aldrig være sikre; hvert Øjeblik
vil I kunne vente, at P iraten falder
over Jer.
Og P iraten vil ikke skaane Jer, I
Bedsteborgere, I Spidsborgere, I
Snobber, I Bureaukrater, I Hyklere
og Frasemagere, I K raftpatrioter og
Patentdanskere, og hvad I nu alle
hedder.
Piraten vil, n aa r den ser sit Snit,
gribe Jer, holde Jer fast, om I spræ l
ler nok saa meget, og klæde Jer af,
saa hele Verden kan se Jer i Jeres
hæslige Nøgenhed.
P iraten vil ikke unde sig Ro; h u r
tig vil Plyndring følge paa Plynd
ring, indtil I alle h ar ligget for vore
Fødder og tryglet om Livet.
Og I skal faa Lov at beholde Jeres
usle Liv, for at I kan være Vidne til,
at
Piraten,
flagsmykket efter Sejren,
rolig og majestætisk, glider gennem
de rensede Vande, medens Tusinder
af Mennesker fra Bredden tilvifter
den deres Sympathi og Tak.
Octave.
»Piraten«s Redaktør Ove Rode.
Literatur.
Jo h a n n es Jø rg e n se n :
Vers.
(Ilauberg & Co.)
Disse Vers skildrer med Forkjæ r-
lighed det tause Øde, den lydløse
Ensomhed, hvor Stemmen dør i det
vide Rum, hvor Mørket avler Ræd
sel, og hvor langt ude i Horisonten
et enligt glimtende Lys, eller en
pludselig Lyd gjør Tausheden og
Mørket saa meget dybere. . . .
Det er en Sang om den Ensomhed,
der gjør bange — men ogsaa tryg,
der skaber Tanker og Savn, Længs
ler og Drømme.
En bleg, ungdommelig, næsten
blodfattig Stemning uden Lidenskab,
men hel og sært betagende.
O.
R.
Sophus C lausen:
Naturbørn.
(Reitzel i Commission.)
Et skal lades disse Digtes Ophavs
mand: snærpet er han ikke; han til-
staar aabent sine Følelser, selv naar
disse ikke ere af den mest platoniske
Art. I Verset
Nye Piger
docerer han
saaledes, at det at kysse
to
Hun
drede Piger er langt at foretrække
for at kysse ét Pigebarn
to
Hun
drede Gange. Denne erotiske Graa-
dighed h ar dog ikke givet sig Ud
tryk i synderlig velformede Vers----
Større Stykker lykkes ikke saa
godt, og absolut uheldig er han,
naar han forsøger sig i Aarestrups
Maner
(For god, Messalina).
Hans Force ligger ubetinget i det
Jævne; for den rolige Skønhedsglæde
(Vaar i Vinter)
og for zarte N atur
stemninger
(Faldende Sne)
formaar
han at finde blide, malende Ord.
Der er et vist Pust af ungdommeligt
Livsmod over Bogens Blade, men
ingen stærk Lidenskab udmærker
den Ungdom.
Hans Eger.