124 / 272
i
8 8
y
De reneMænd ■Bjørnson ogBrandes
Moralen af BJØRNSONS Præken er klar:
I d e r e s Hønsegaards-Politik
At »Europæerne« i n g e n har;
i En sørgelig Medfart den gjerne fik,
Men derimod under et gjæstfrit Tag
(»Punch«)
Den kom i » D a n s k e r n e s « Dueslag.
Bjørnstjerne Bjørnson
som Kvindernes Ridder.
Dydens og Ægteskabets Pris.
28. August.
Politiken
ønsker ikke »Dy
dens og Æ g tesk ab ers P ris; jeg
h ar længe set det, og at denne
Del af vort Sam fundsarbejde
ingen F rihed bør have. Men
Politikens
Smag i saa Hen
seende er ikke lovgivende, og
Forsøg paa Terrorism e — jo
højere de vokser, desbedre.
Bjørnstjerne Bjørnson.
Hr.
Bjørnson
h a r den lø jer
lige Opfattelse, at Frøken
Grundtvig
og hendes m and
lige og kvindelige B roderskab
er Banebrydere — V idner —
om lidte M artyrier. Alle disse
fortræffelige Damer, der er
ude at vidne for den gamle
Katekisme med baade For- og
Efternavne, de skulde være det Nyes
Evangelister! Et forfulgt og lidende
Broderskab! Det er dog Gudskelov
ikke værre, end at de h a r Hof- og
Stadsretten i Baghaanden, n aar det
kniber med Argumenterne. — D er
som Hr.
Bjørnson
havde Lejlighed
til at se sig om i Danmark, vilde
han baade i Hovedstaden og i P ro
vinserne se hele den kære Familie,
der altid ligger paa Maven, n aar de
officielle Dydskareter kø rer gennem
Gaden — han vilde se dem der, hvor
de hører til — i det hellige Kor til
Dydens og Ægteskabets Pris. Og det
kunde vel tænkes, at dette Selskab
vilde lægge en liden Dæmper paa
hans egen altfor hidsige
Smag
for
den moderne Korsang.
Politiken.
Utrolig lumpent!
Lad os gaa ove r til loyal
Forhandling.
3. Sept.
Jeg fastholder, at det Forsøg paa
Terrorisme, som nu sidst gjordes
mod Frøken
Grundtvig
og mig, ikke
kan mistydes, og er utrolig lumpent.
— Aldrig h a r jeg offenlig eller p ri
vat givet mig ud for at have en
»ren« Fortid. Skønt der maa gaas
langt tilbage, er det dog dette, som
BorgerligVielse.
< * r a ti« V e j l e d n i n g Tirsdag, Tors-s
day, Løntag 6—8 Eftm., Søndag 2—
i.
Voi»terbroo* Torv 51, 4, S. L. Ranaen.
8822
h a r givet mig Øjne at se med og
Trang til at gøre det Ansvar levende
for Slægten, som i min Ungdom
endnu var dødt; jeg h ar prøvet at
gøre min Skyldighed. — Lad os gaa
over til en loyal Forhandling! Sagen
er efter mit Skøn vor største.
Bjørnstjerne Bjørnson.
Dr. Georg Brandes
svarer Bjørnson.
Langsomt Hoved — Lægprædikant
med hvidt, ikke ganske rent Slips.
11. Sept.
B jørnstjerne Bjørnson forstaar nu
nøjagtig saa lidt, hvad Dissenterne
i Sædelighedsspørgsmaalet mener,
som han for tyve Aar siden begreb,
hvad de religiøse Dissentere vilde.
Om tyve Aar maaske! Han er et ud
mæ rket Hoved, men et saare lang
somt Hoved. — Dengang var det
Gudsbespottelsen, det gjaldt om at
slaa ned; nu er det Usædeligheden.
Dengang var jeg ukristelig og
udansk, nu er jeg utrolig lumpen og
Forræder. Nøjagtigt samme Udslag
af samme mangelfulde Forstaaen og
samme Lægprædikant-Temperament.
Og stadigt ifører han som Polemiker
alle sine Aandsbørn (de politiske
Forsikringer som de harm fulde An
klagere) det samme gejstlige, hvide,
aldrig ganske rene Slips.
Georg Brandes.
Jeg tugter Gutten!
27.
Sep
Jeg tugter hans lumpne
Guttestreger, jeg holder fast
ved ham selv — læg nu sam
men hans Taktik lige fra det
raa Overfald paa Frøken
Grundtvig, til disse ottedaglige
Triumfer, og vi h ar da vel
foran os — ja behøver det
egentlig at siges. Men den
samme Mand er dog en af de
rigeste Intelligenser af alle,
som arbejder i Norden; hans
Kunst vistnok den største. Og
han h ar en Personlighed; Lys
og Varme som faa; kaster et
Billede, som ingen river ud af
sin Sjæl, det en Gang h ar bøjet
sig over.
Bjørnstjerne Bjørnson.
(Morgenbladet.)
Georg Brandes hævder,
at Sædeligheds-
spørgsmaalet ikke kan
behandles.
28. September.
Spørgsmaalet kan ikke behandles,
fordi Ordet ikke er frit. —Omhygge
ligt h ar jeg undgaaet at opstille no
gen Teori, men bestandigt h ar jeg
forholdt mig kritisk til de Sædelig
hedsbegreber, der løber Landet over.
Selvfølgelig fordi jeg ansaa dem for
falske, fordi jeg mente at sidde inde
med højere og sandere Idéer om
Sædelighed. Ikke desmindre lød det
allerede i 1871 i Kor: Altsaa Parring
i Flæng! Ikke des m indre lyder det
nu i 1887 fra en Mand som Bjørnson:
Jeg forstaar det, Brigham Young!
og fra hans ene Protegée, F ru
Ag
gersborg:
Aha, den almindelige Usæ
delighed! og fra hans anden P ro
tegée, Frk.
Grundtvig:
Aha, det vold
somme og ustyrlige Driftsliv, der
kræver Kvinderne og Samfunds
ordenen omdannet!
Overfor mig personlig h ar man nu
en Snes Aar igennem drevet den
Sport at gøre mig til Usædelighedens
Apostel. Er En saare skeptisk over
for almene Moralregler og h a r han
kun Respekt for den Moral, Enhver
h ar formet sig indefra — saa kan
han kun med dyb Uvilje være Vidne
til Engledansen og Hallelujasangen
om det Alter, hvorpaa
Handsken
hviler.
Georg Brandes.
125