Aaret gaar ud i Ulykkers Tegn
1892
En he ltem od ig Redningsmand.
Under Forvirringen ved Branden opdagede man
oppe paa Taget en Kone, Enkemadam
Nielsen,
med sine
tre Børn. De sad i Tagrenden med Benene hængende
ud over den gabende Afgrund og raabte om Hjælp. En
Arbejdsmand
Niels Pedersen
, der selv havde reddet sig
ud i det blotte Linned fra 2den Sal, ilede op paa Loftet
og slog Hul paa Taget, hvor han krøb ud og ved Hjælp
af et Tov reddede Enken og Børnene ind paa Loftet og
ned ad den ikke beskadigede Trappe. Han udførte sin
Heltegerning ganske ene, under største Fare for sit eget
Liv og med en Snarraadighed, der søger sin Lige.
Atter en Kæmpebrand.
Svanemøllen to ta lt nedbrændt.
B ran d sted et paa F red erik sb erg . I Cirklen den kække R edningsm and
N iels P ed ersen.
Skæbnesvanger Ildebrand
i Gaar paa Frederiksberg.
Brandvæsnet stod magtesløs.
7 Mennesker indebrændt.
11. December.
Kjøbenhavn underrettedes igaar
Formiddags om den rædselsfulde
Ulykke, at over et halvt Dusin Men
nesker var omkomne ved en ganske
almindelig Husbrand ude paa Frede
riksberg. Brandens Ofre var Enken
Trepsen,
31 Aar, hendes Moder og 3
Børn: Albert 10 Aar, Lorentz 12 Aar
og Clara 4 Aar, endvidere Brolæg
ger
Jensen
og Arbejdsmand
Haagen
sens
Kone.
De laa igaar Side om Side ude i
Frederiksberg Sygehus’ Lighus. Kun
den Kone, der var sprunget ud af
Vinduet, er kendelig.
Alle var igaar enige om to Ting:
at Ulykkens uhyggelige Omfang
skyldes det skandaløst indrettede
Hus med de sammenbyggede T rap
per, der ikke gjorde Virkning for
mere end én, og at Brandvæsenet
havde vist sig langt fra at være tids
svarende.
13. December.
Igaar Morges omtrent Kl. 4 er
Svanemøllen
brændt.
Ved Middagstid var hele Møllens firelængede Bygnings
kompleks en rygende Ruin. I den store Vindmølle, der
var bygget ovenpaa den treetages høje Dampmøllebyg
ning, greb Ilden om sig og forplantede sig til hele Byg
ningskomplekset.
Brandskaden anslaas til henimod 500,000 Kr.
K lam penbo rg toge t løber løbsk!
Lokomotivføreren og Fyrbøderen dræbt.
Januar 1893.
Da et af Togene Nytaarsaften kom fra Kjøbenhavn til
Klampenborg, standsede det ikke, som det skulde, foran
Stationen, men gled med rask Fart forbi denne ned over
Drejeskiven og løb ind mod den høje Jordvold, der af
slutter Banelinien. Det saa et Øjeblik ud, som om der
skulde indtræde en skrækkelig Katastrofe; de i Toget
værende Passagerer saa vel som de paa Stationen væ
rende Tilskuere vare ved at blive grebne af Panik, da
det viste sig, at Toget ikke standsede. Lokomotivføreren
og Fyrbøderen dræbtes paa Stedet, medens samtlige
Passagerer slap med uvæsentlige Skrammer.
Ulykken skyldtes den Omstændighed, at Vakuum
bremsen paa Grund af den indtraadte stærke Frost ikke
vilde virke.
B illede af Jernbaneulykken ved K lam penborg, d er truede m ed at blive en
alvorlig K atastrofe.
249




