i893
Kirkelivet i Hovedstaden
Pater Lange.
»Sortebroder«
L a n g e
i Studentersamfundet.
5. April.
Den kendte franske Præst, Pater
Lange,
den glimrende Taler, den af
alle Damer forgudede, er nu ved at
afslutte sit Kjøbenhavnerbesøg for
denne Gang. Som det vil erindres,
har han ved tidligere Besøg ud
kæmpet mangen drabelig theologisk
Holmgang med Lic. theol.
Fenger.
I Aar har man fra protestantisk
Side forholdt sig tavs, medens Pate
rens sympatiske Prædiken og skønne
Sprog h ar samlet store Tilhører
skarer baade i den katolske Kirke i
Bredgade og ved talrige Møder.
Blandt de trofaste Tilhørere var na
turligvis ogsaa Prinsesse
Marie.
I Gaar Aftes holdt Pateren efter
Indbydelse et fransk Foredrag i Stu
dentersamfundet; han udviklede Be
viserne for Kristi Guddommelighed,
set fra det katolske Synspunkt. I
Diskussionen bagefter deltog Doktor
Georg Brandes,
der bl. a. udtalte:
»Vor Sympati er vokset for Dem, jo
længer vi har hørt Dem tale, for De
taler jævnt og ligetil, og De repræ
senterer en stor, gammel Kultur.
Enig med Dem er jeg jo ikke . . .
men fra
Deres
Standpunkt har De
ganske Bet. Deres Nærværelse har
været os overordentlig kær. Paa
Gensyn!« (Stormende Bifald.)
Den første Ligbrænding i
Kjøbenhavn.
Bureauchef Dessau’s Jordefærd.
En Bustvogn, fulgt af en enlig
Ekvipage, bevægede sig i Gaar For
middags ud til den lille, røde Byg
ning paa N. Fasanvej, — det nye,
hidtil ubrugte Krematorium. Den
første Ligbrænding her i Byen skulde
foretages. Den Afdøde, Bureauchef
Dessau,
havde i sit Testamente fast
sat alle Enkeltheder: ingen Blomster
og intet Følge. »De Penge,« havde
han sagt, »kan bedre anvendes til de
Fattige.«
I Krematoriet anbragtes den tynde
Blikkiste foran Ovnen. Afdødes Søn,
Dr.
Dessau,
ønskede ikke at over
være Brændingen, men udbad sig
blot sin Faders Aske. Ligbrændings
foreningens Inspektør, Hr.
S.
Jensen,
var saaledes den eneste Tilskuer til
Forbrændingen.
Ligbrænding er stadig alt for be
sværlig her i Byen; man skal være i
Besiddelse af
8
—9 Attester fra alle
mulige Myndigheder, før man kan
faa et Lig brændt. Til Asken haves
forskellige Urner med kunstnerisk
Udsmykning, som kan faaes i Kre
matoriet. Hr. Dessaus Urne havde
Form af en Sarkofag.
t
£ . £ .
bøbe t ( S a a r .
3. jfcfiruar.
3(Barbøbe£arfCRrt#
fofer(Beorg<Knbr«,(BéRej#
meRonferenøraab,QTlebfem af
Q)tbewfRa6erneø f&effRafi,
JEreøboRfor t (fllafemaftR,
ftbf.
'Kon#
fcjføpræfibenf.35««
bagenøførfeRotgevafgfe
QTlebfem.dElnbroe tnftfoer— ogfaa
udenfor©anmarR Rftoe
mtwbeffom QTlttbrefafeføQØe#
fRjfer, fomØpfmber af
benj(orRofbøfaføt>afgmabe,
©anmarR t>ebRam Rar<R5ren
af,førf afafeÉanbe,af
Raretnbførften^»faføfor#
fafntng. js>om©treRførfor
benbanfRe (Brabmaaftng naa#
ebeRanopt(RæRemeb
l&amftbenøførffeQ3tben#
fRaBømaenb.
Vilh. Beck.
Indre Missions Høvding
i Studentersamfundet.
22. Februar.
Lokalerne var aldeles overfyldte,
da den berømte Præst fra Ørslev
holdt Foredrag i Studentersamfun
det i Aftes. Blandt Tilhørerne bemær
kede man den kendte Gaardmissio-
nær
Clausen
og Dr.
Georg Brandes.
Pastor
Beck
talte om Undere og Mi
rakler.
» ... Grundunderet er Verdens Ska
belse, og Gud, der har skabt den,
har naturligvis Lov til at forandre
Verdenslovene, ligesom Ministre og
Rigsdag forandrer Landets Love
(Munterhed), ja, jeg tror endog, at
Gud kan udstede provisoriske Love.
(Bravo! Stormende Munterhed.) ...«
Mange Haandklap og kun svag
Hvssen hilste Taleren, da han forlod
Talerstolen. Diskussionen bagefter
varede til den lyse Morgen.
Kirkesagen.
24.
Januar.
Borgerrepræsentationen har i Af
tes vedtaget, at der skal bygges
8
nye Kirker i vor Hovedstad. Vi har
i Øjeblikket 21 protestantiske Kirker
i Kjøbenhavn og paa Frederiksberg.
Med en Befolkning paa 350.000 Men
nesker bliver det 16.600 til hver
Kirke. Til Sammenligning kan tjene,
at der i Berlin kun findes 1 Kirke
for hver Gruppe paa 37.800 Menne
sker. Udgifterne til de nye Kirker
skal dækkes af en Kirkeskat.
*53




