S_Københavnerliv

i893

Kirkelivet i Hovedstaden

Pater Lange.

»Sortebroder«

L a n g e

i Studentersamfundet.

5. April.

Den kendte franske Præst, Pater

Lange,

den glimrende Taler, den af

alle Damer forgudede, er nu ved at

afslutte sit Kjøbenhavnerbesøg for

denne Gang. Som det vil erindres,

har han ved tidligere Besøg ud

kæmpet mangen drabelig theologisk

Holmgang med Lic. theol.

Fenger.

I Aar har man fra protestantisk

Side forholdt sig tavs, medens Pate

rens sympatiske Prædiken og skønne

Sprog h ar samlet store Tilhører

skarer baade i den katolske Kirke i

Bredgade og ved talrige Møder.

Blandt de trofaste Tilhørere var na

turligvis ogsaa Prinsesse

Marie.

I Gaar Aftes holdt Pateren efter

Indbydelse et fransk Foredrag i Stu

dentersamfundet; han udviklede Be

viserne for Kristi Guddommelighed,

set fra det katolske Synspunkt. I

Diskussionen bagefter deltog Doktor

Georg Brandes,

der bl. a. udtalte:

»Vor Sympati er vokset for Dem, jo

længer vi har hørt Dem tale, for De

taler jævnt og ligetil, og De repræ

senterer en stor, gammel Kultur.

Enig med Dem er jeg jo ikke . . .

men fra

Deres

Standpunkt har De

ganske Bet. Deres Nærværelse har

været os overordentlig kær. Paa

Gensyn!« (Stormende Bifald.)

Den første Ligbrænding i

Kjøbenhavn.

Bureauchef Dessau’s Jordefærd.

En Bustvogn, fulgt af en enlig

Ekvipage, bevægede sig i Gaar For

middags ud til den lille, røde Byg

ning paa N. Fasanvej, — det nye,

hidtil ubrugte Krematorium. Den

første Ligbrænding her i Byen skulde

foretages. Den Afdøde, Bureauchef

Dessau,

havde i sit Testamente fast

sat alle Enkeltheder: ingen Blomster

og intet Følge. »De Penge,« havde

han sagt, »kan bedre anvendes til de

Fattige.«

I Krematoriet anbragtes den tynde

Blikkiste foran Ovnen. Afdødes Søn,

Dr.

Dessau,

ønskede ikke at over

være Brændingen, men udbad sig

blot sin Faders Aske. Ligbrændings

foreningens Inspektør, Hr.

Jensen,

var saaledes den eneste Tilskuer til

Forbrændingen.

Ligbrænding er stadig alt for be

sværlig her i Byen; man skal være i

Besiddelse af

—9 Attester fra alle

mulige Myndigheder, før man kan

faa et Lig brændt. Til Asken haves

forskellige Urner med kunstnerisk

Udsmykning, som kan faaes i Kre

matoriet. Hr. Dessaus Urne havde

Form af en Sarkofag.

£ . £ .

bøbe t ( S a a r .

3. jfcfiruar.

3(Barbøbe£arfCRrt#

fofer(Beorg<Knbr«,(BéRej#

meRonferenøraab,QTlebfem af

Q)tbewfRa6erneø f&effRafi,

JEreøboRfor t (fllafemaftR,

ftbf.

'Kon#

fcjføpræfibenf.35««

bagenøførfeRotgevafgfe

QTlebfem.dElnbroe tnftfoer— ogfaa

udenfor©anmarR Rftoe

mtwbeffom QTlttbrefafeføQØe#

fRjfer, fomØpfmber af

benj(orRofbøfaføt>afgmabe,

©anmarR t>ebRam Rar<R5ren

af,førf afafeÉanbe,af

Raretnbførften^»faføfor#

fafntng. js>om©treRførfor

benbanfRe (Brabmaaftng naa#

ebeRanopt(RæRemeb

l&amftbenøførffeQ3tben#

fRaBømaenb.

Vilh. Beck.

Indre Missions Høvding

i Studentersamfundet.

22. Februar.

Lokalerne var aldeles overfyldte,

da den berømte Præst fra Ørslev

holdt Foredrag i Studentersamfun

det i Aftes. Blandt Tilhørerne bemær

kede man den kendte Gaardmissio-

nær

Clausen

og Dr.

Georg Brandes.

Pastor

Beck

talte om Undere og Mi

rakler.

» ... Grundunderet er Verdens Ska

belse, og Gud, der har skabt den,

har naturligvis Lov til at forandre

Verdenslovene, ligesom Ministre og

Rigsdag forandrer Landets Love

(Munterhed), ja, jeg tror endog, at

Gud kan udstede provisoriske Love.

(Bravo! Stormende Munterhed.) ...«

Mange Haandklap og kun svag

Hvssen hilste Taleren, da han forlod

Talerstolen. Diskussionen bagefter

varede til den lyse Morgen.

Kirkesagen.

24.

Januar.

Borgerrepræsentationen har i Af

tes vedtaget, at der skal bygges

nye Kirker i vor Hovedstad. Vi har

i Øjeblikket 21 protestantiske Kirker

i Kjøbenhavn og paa Frederiksberg.

Med en Befolkning paa 350.000 Men

nesker bliver det 16.600 til hver

Kirke. Til Sammenligning kan tjene,

at der i Berlin kun findes 1 Kirke

for hver Gruppe paa 37.800 Menne

sker. Udgifterne til de nye Kirker

skal dækkes af en Kirkeskat.

*53