F O R O R D
Der er gået små 30 år siden
Københavnerliv
udkom i 1938. Det
er godt en generation siden. Hvad kan så værket komme
os
ved,
der sandsynligvis ikke en gang er så gamle, at vi virkelig havde
fat i den sidste ende af de 50 år,
Københavnerliv
om fa tte r.. ?
Når
Københavnerliv
nu igen udkommer, har motiveringen forat
udsende det da heller ikke været blot at mindes - for hvem gider
mindes noget, man ikke kan huske. Det bliver kun den sædvan
lige snak om »de gode gamle dage«. Tværtimod, kan man sige,
foreligger det festlige værk nu igen - efter at det i øvrigt i årevis
har været en antikvarisk sjældenhed - som svar på et latent, men
ganske naturligt ønske, ja næsten
behov
fra vor tids generation
om ligesom at få København af i dag til at tage sig ud, til at blive
akcepteret netop på baggrund af vor bys så meget omtalte guld
aldertid.
Hvad
skete der med
hvem, hvordan
og
hvorfor.
Eller,
som
Københavnerliv
i sin undertitel selv udtrykker det, »Gemt
og Glemt i Alvor og Skæmt«...
Hvad der så står sig ved en sammenligning af København den
gang og København i dag er for så vidt et værket uvedkommende
spørgsmål, hvis det ikke var, at værket, som det nu genudsendes,
også er et værk for københavneren af i dag.
Men det får blive en
strid mellem generationer. Uden i
Københavnerliv
at opleve vor
by den gang, kan i alle tilfælde ingen unge af i dag påstå, at
de
res
tid er den eneste - hvor god den end er.
Under alle omstændigheder er
Københavnerliv
i dag, som for
30 år siden, da værket blev udsendt første gang, en oplagt og in
citerende reportage af et halvt århundredes liv i vor by.