11 / 272
1883
Chresten Bergs danske
Berg opsiger Hørup og
Edv. Brandes som Redaktører af
„Morgenbladet".
1883.
I Begyndelsen af December er-
fores det med nogen Uro, at
B e r g s Holdning i M o r g e n
b l a d e t s Redaktion tydede paa
den Hensigt, 15. December at
opsige Forbundet med Bladets
andre Udgivere, de faktiske Re
daktører ( H ø r u p og E d v a r d
B r a n d e s ) .
D r a c h m a n n s
og flere underordnede journa
listiske Kræfters Frafald pegede
ogsaa i denne Retning.
Den 12. December kom Op
sigelsen. Fra Hoffet havde B e r g
stadig modtaget Vink om, at
Betingelsen for hans Udsigter
(til at blive Minister) var hans
Frigørelse fra »Forsvarsfjender
og Ateister«. Disse Lokketoner
havde han ikke modstaaet. H 0-
ru p var Forsvarsfjenden og E.
B r a n d e s Ateisten.
Personligt var jeg ved Spalt
ningen i Venstre literært aldeles
isoleret. I Marts var jeg bleven
modtaget som en aandelig Fø
rer, nu var jeg en General uden
Officerer, en Johan uden Land.
Paa Bunden af min Sjæl troede
jeg fra da af Ingen mer.
Georg Brandes.
Chresten Berg.
Almindeligt Frafald
fra Brødrene Brandes og
„det litterære Venstre".
Drachmann undsiger Georg Brandes.
Dagbladet 11. Dec. 1883.
lir. Dr. Georg Brandes h a r i disse
Dage udgivet en Bog
Det moderne
GjennembrudsMænd.
Efter Doktorens
Skjøn begynder det moderne Gjen-
nembrud med B jørnstjerne B jørn
son — og ender med Hr. E rik Skram.
Midtvejs kommer Deres ærbødige
U n d erte g n ed e.-------
Da jeg skrev
Derovre fru Grænsen,
v ar jeg netop
saa
forpint af vor po
litiske Misere, som jeg selv med rene
Ord fortæller, og der var mange p ri
vate Smaasorger, der virkede med,
og der v ar mange dybere — ja, hvad
skal jeg kalde dem for at blive for-
staaet — H jerterødder, der værkede
og gjorde ondt.
Om dette Arbejde skriver Hr.
Georg Brandes Pag. 255 i sit oven
nævnte P ortræ tgalleri:
»Den ene af
Det nittende Aar hun
dredes
Udgivere foreslog en Dag, da
man forhandlede litteræ re Projekter,
D rachm ann at gjøre en Bejse over
til Slesvig og beskrive Valpladsen og
Stemningen der for Tidsskriftet.
Dette maatte im idlerid gaa ind, før
Arbejdet blev færdigt, og saaledes
udkom strax som selvstændig Bog det
Skrift, der h a r været den afgjørende
Succes i D rachmanns Kunstnerliv«
osv.
Del er muligt, at Hr. G. B.’s Bog
vil do en snar Død, muligt at den vil
have en længere Levetid. — Men jeg
h a r et særligt Ansvar overfor
Der
ovre fra Grænsen,
og det h er frem
dragne Sted skal ikke staa uimod
sagt. Stedet hos Hr. G. B. — der selv
følgelig er meget, endogsaa meget
vred paa mig fra Pag. 254 og videre
-- Stedet kan ikke forstaas and er
ledes, end at
Derovre fra Grænsen
er
Viggo Herup.
I
2
Bevægelse
et under en Debat om »literære P ro
jekter«^!) ligefrem
bestdt Arbejde
(hvorfor dog ikke nævne Prisen til
lige?) paa Udgiverens Kontor.
Men dette er en Taktløshed, blandt
de mange af Hr. G. B. & Co.’s; det
er en Anmasselse; det er, for at tale
Dansk, frækt!
Jeg ønsker i høj Grad at oplyse
dette Punkt, et af de mange, der vi
ser den naturnødvendige Kløft, som
er bleven mellem mig og de H errer.
— De H errer »Kvolutionsmænd« er
bleven staaende, forstokket, blindt,
fanatisk, fast paa Stedet, hvor de
stod i Begyndelsen af Halvfjerdserne.
De
kunde ikke se det; men Mange
— heldigvis Mange — kunne se med
mig, hos
hvem
»Udviklingen« er
foregaaet.
Hr. Dr.
Floug
vil ikke tage mig
det helt ilde op, n aa r jeg gjør op
mærksom paa, at hvor Meget, der
end h ar skilt ham og mig, og stadig
skiller os, saa h ar vi havt een Skæbne
tilfælles: Han h ar som modnere
Mand, jeg som langt yngre, ifølge
noget fælles Usammensat, Ureflek
teret, gjennem en længere og kortere
Række af A rbejdsaar staaet i et lit-
teræ rt-personligt Forhold til nogen
ledes den samme Natur: en spredt,
kundskabsrig, pointeret virtuosmæs
sig, paa samme Tid tør og klam,
literæ r Dressør, der imponerede ved
at snakke sort. —
Dette skal engang siges Dhrr., og
siges med E ftertryk, at hvilke p e r
sonlige og litteræ re T jenester end en
eller nogle af »det moderne Gjen-
nembruds Mænd« h a r modtaget fra
deres private eller offentlige Kontor
— Maanedskrift- eller Dagblads-
kontor — saa skrives hverken den
danske eller noget Lands bedre Li-
teratur, under nogensomhelst Betin
gelse, fra nogetsomhelst Synspunkt,
E dvard Brandes.