

Forfatterne til »Københavnerliv«
Axel Breidahl
og
Axel Kjerulf
brugte deres for deres tid dokumentariske kilder, frem for alt
aviserne. Men dertil havde de deres personlige oplevelser, og
hvad der måske er det allervigtigste, for den, der sætter sig hen
med
Københavnerliv,
de havde en ubændig kærlighed til de
res by. En kærlighed, som ikke gjorde dem blinde, men som
tværtimod fik dem til at erkende, at uden blandt andet detal
jerne i københavnernes liv i og med deres by, ville selv de
største begivenheder være uden interesse, som specielt køben-
havnske.
Begge forfattere er døde i dag, men
Axel Kjerulf
levede indtil
for få år siden, og det er ikke for meget sagt, at han var den
sidste rigtige københavner. Det er typisk for ham, at han, der i
et meget langt liv i journalistikens, teaterets, musikens og det
festlige københavnerlivs vældige aktive tjeneste bestandig følte
sig som
dagens
københavner, som en af sine sidste ideer - endnu
en gang i kærlighed til sin by - samlede en kreds af »unge,« i
dag kendte københavnere, som mødtes, og som stadig mødes,
for på forskellig vis at glædes netop ikke blot over det Køben
havn, som var, men også over det København, som
er.
Sa aktuel
og op i dagen var Axel Kjerulf.
Ikke m indst på grund af denne udefinerlige aktualitet er gen
udsendelsen af
»Københavnerliv
« et værk også tor københav
nere af i dag.
12. april 1967
Gunnar Buchwald