82 / 272
18
86
Noter og Nyt i Aarets Løb
Elektrisk Lys paa
Østergade.
25. Juli 1886.
Efter hvad vi erfare, paatænkes
der af det bekendte F irm a Wood-
horse & Rawson i London anlagt en
elektrisk Lys-Anstalt paa Østergade,
hvorfra de forskellige Butikker og
andre Lokaliteter kunne forsynes
med elektrisk Lys til Gaspriser.
Dette Firm a h a r ogsaa i Udlandet
oprettet saadanne Anlæg f. Eks.
sidst i Hamborg. Kraften til F rem
bringelsen af Elektriciteten tages om
Dagen af en Gasmotor, og bevares i
Akcumulator til om Aftenen og kom
mer da til Anvendelse som elekrisk
Lys, paa den Maade, at det afmaales
og tildeles de forskellige Husbeboere.
Forbrugskvantumet faststilles pr.
Time og pr. Lampe igennem en Elek-
tricitetsm aaler af ganske ny Op
findelse.
E lektriciteten kan holdes tilbage i
Akcumulatorerne aldeles efter Ønske,
saaledes at en Lampe lige saa godt
brænder i 140 Timer, som f. Eks. 7
Lamper i 20 Timer. Ved Drejningen
af en Hane kan til enhver Tid øie-
blikkelig skaffes Lys, uden Hensyn
til om Maskinen gaar eller staar.
Hr. Johs. Mardhorst, Havnegade 19,
Husets hervæ rende Repræsentant, vil
stedse være til Tjeneste med alle
ønskede Oplysninger.
(D ags-Telegrafen).
Telefonsamtale
paa
lang Afstand.
Nye interessante
Forsøg.
T
elefonsamtale mellem København
og Paris er nu, hvad Afstanden
angaar, ikke længer nogen Umulig
hed. Belgieren van Rysselberghe h a r
nylig i Amerika anstillet Forsøg med
Telefonering mellem New York og
Chicago — det vil sige paa en Af
stand som mellem Berlin og Rom og
noget længere end København—
Paris, og Ordene lød saa tydelig,
som om den svarende havde siddet
i samme Stue og ikke 160 Mile borte.
Det er ogsaa meget interessant, at
van R. ved denne Lejlighed benyt
tede en almindelig Telegrafledning,
og at Telegraferingen ikke blev i
mindste Maade fo rstyrret ved Tele
fonsamtalerne. Han tro r at turde
paastaa, at man med Lethed gennem
lignende Ledninger vil kunne tele
fonere fra P aris til Peking, derimod
desværre ikke f. Eks. mellem Berlin
og New York, da det undersøiske
Kabel hidtil ikke h a r vist sig egnet
til Telefonering.
Skønt det er r i
meligt, at Telefo
neringen i en nær
Frem tid vil antage
langt større Dimen
sioner, end dens
Opfinder h a r anet,
vilde det dog være
forhastet, om man
af de omtalte F o r
søg drog den Slut
ning, at Telefonen
om føje Tid vilde
fortrængeTelegra-
fen i Verdenssam
kvemmet. Det er
kun en Mulighed,
som Forsøgene h ar
godtgjort. Paa sto
re Afstande kræ
ver Telefonering
nemlig
Kobber-
Ledninger, der er
meget
kostbare.
En saadan Led
ning f. Eks. mel
lem P aris og Ber
lin vilde fordyre
Taxterne saa me
get, at Publikum
rimeligvis hellere
holdt sig til den
»gamle« Telegraf.
Men teknisk er
altsaaVanskelighe-
- Du, ved Du hvad Forskel der egentlig er paa en Strømpe og en
d e r n e O v e r v u n d n e .
Tournure?
— N æ -æ -æ hl
Den ene haler man paa Læ ggen, den anden læ gger man paa Halen.
© e n ttp e
( p e
6
f ttt$ e
6
r o .
<Er
6
ejberneoeb
Sen npe fpeBftnge*
Brofftrtberfrem
meb ben forbanfRe
QØpggeforefagen*
beregnejaerne
^aftg&eb. ©er
er om,af QjJroen tnfftune
gjøreøføerbtgt
igferareføHøB.
(flianBar tbe ftbfe
©ageopfatjfob*
fpftfteraffeBen
<
5
rantfftf'Ranbe?
faBrenerebQØro*
enø fénber,ftmpfe
tformen,men fo^
ftbeaffeftf.
3
bef fpneø «Enf«gefaffa(tn nøefenftgfe
|S>ftjønBebgjen*
nem f&oftbtfefen.
83