M ICHAEL VON HAVEN
1 1
med den lange stok i den udstrakte højre arm og hånd, venstre hånd
holder han i siden med en hat; højre fod i positur foran den venstre. I
baggrunden fantasiarkitektur med stor søjleportal og udsigt til natu
ren. Krag bærer mørk kalot og dragt, ansigtets kamation er blegrød.
Et irgrønt draperi dækker en forhøjning bag ham. Primitivt i kompo
sition og ret ubehageligt i farverne, røber det nok den stræbsomme,
men meget vaklende begynder i faget.
Portrættet af hustruen Anne Rosenkrantz er tydeligt nok oprindelig
udført som pendant til gemalen, men forsynet med årstallet 1 656, da
sønnen Niels Krag blev påmalet dette år. Anne Rosenkrantz står på
en forhøjning foran en balustrade, og kunstneren har ganske enkelt,
da han skulle tilmale den treårige søn, anbragt ham på en høj stol,
hvori de forhåndenværende balustre indgår som bærende led.
På grundlag af disse to, hidtil eneste kendte malerier fra Michaels
ungdomsår, kan i al fald intet sluttes om hans placering i Bergens
kunsdiv, medmindre man da ville sige, at den må have været meget
beskeden. Det er naturligt at antage, at han har lært hos faderen, og
at også den som maler mere begavede, men yngre broder, Lambert,
har øvet indflydelse på ham, og det er tænkeligt, at den betyde
ligste maler i Bergen på denne tid, Elias Fiigenschoug, der havde gode
kontakter i Amsterdam, ikke alene har påvirket ham i det hjemlige
miljø, men også senere har kunnet hjælpe ham med sine forbindelser
til kunstnerkredse i Holland.13
Familien von Haven har formået at skaffe sig indflydelsesrige for
bindelser og beskyttere i Norge, som også har talt deres sag for kon
gen, der i 1650 bevilgede Michael 100 rdlr. årlig »til at reyse udi
fremmede lande, sin Konst at fortsette . . . « Til gengæld herfor skal
von Haven »Oss aarligen Stycker och Skilderier derfor at tilsckike saa
fremt hand denne Voris benaadning agter at nyde . . .«. Henrik
Bjelke, lensmand i Norge, senere rigsadmiral, fik samtidig ordre til at
lægge pengene ud og senere afregne med rentekammeret.14
Michael er således blevet sendt udenlands tre år tidligere end bro
deren Lambert. Hvorhen han er rejst ved vi intet konkret om - hans
navn forekommer ikke i afregningerne vedrørende Lamberts rejser -
men meget tyder på at han har været i Holland. Det eneste vi med
sikkerhed ved er, at han i alfald var hjemme igen i 1656, det årstal
hvormed et portræt af Niels Juel er betegnet.15 Sammenligner vi dette