16 / 283
14
N. L. FAABORG
Højdepunktet i Michaels kunstneriske karriere var udnævnelsen til
kontrafejer på Sorø akademi i 1664, hvor han afløste Abraham
Wuchters, formentlig til dennes store misfornøjelse. Lønnen var den
samme som Wuchters’ : 345 rdl. om året for seks timers daglig under
visning i tegning »og deslige«23.
Længe skulle Michael, der flyttede til Sorø med hele familien, dog
ikke komme til at nyde denne lykke. Akademiet var allerede i fuld op
løsning, og i stedet for pengeløn fik professorer og excercitiemestre ud
lagt jordegods, som lå spredt over det meste af Sjælland og i det øv
rige land. Allerede den 20. oktober 1665 forlod de to sidste akademi-
ster Sorø og akademiet ophørte med at fungere, men eksisterede
dog.24 Da Michael derefter var lovligt forhindret i at udføre sine em
bedspligter, er det sandsynligt, at kongen igen har benyttet sig af hans
arbejdskraft i København, hvor hans yngste søn, Salomon Peter, blev
født 16. marts 1667.25 Sikkert er det, at han har arbejdet for kongen i
1668, hvor der udleveres ham seks blændrammer, og i 1669, hvor
Hans Balcke skal levere ham panel.26 Antagelig er det også i disse år,
at Michael har malet det ovale portræt af Frederik III, som nu hæn
ger i riddersalen på Rosenborg og allerede i inventaret fra 1 7 18 blev
betegnet som udført af ham. Det er et mørkt og farvemæssigt dystert
billede, der hævder sig dårligt ved siden af Wuchters portræt af Sophie
Amalie, hvormed det har været ophængt som pendant siden 1 718. Al
ligevel giver det formentligt et selvstændigt opfattet, solidt portræt af
den indesluttede mistænksomme monark fra hans sidste år.27
Om portrætter af kongefamilien, som vi nu ikke kender, erfarer vi
også fra en retssag fra 1670 omhandlende seks kongelige portrætter,
som Abraham Wuchters skal taksere. Disse billeder er vel malede i
København, men Michael havde dog stadig sin faste bopæl i Sorø.28
Som tidligere omtalt fik professorer og excercitiemestre deres løn
udlagt i jordegods, men da det kun gav lidet eller intet udbytte, ind
stillede rentekammeret i 1671 til kongen at give dem en fast pengeløn,
professorer omkring 300 rdl. om året, »kontrafejeren og dansemesteren
100 rdl., hvis de ikke ganske skulde aftakke, efterdi de mest er her i
Byen«, dvs. København. Dette bifaldt Christian V . : »Hermed er jeg
nok tilfreds, dog fik I at se til, at de bekom rigtig deres pension af
krigskassen«.29 Det er måske i denne anledning, og ligesom for at un
derstrege Michaels ret til pension, at Christian V. udsteder en genta