20 / 283
18
N. L. FAABORG
Kunstneren har anbragt sig så at sige lige inden for døren på kir
kens søndre langside, således at vi ser et længdesnit af kirken og cere
monien i fuld udfoldelse. Belysningen er som helhed dunkel, men
med lys over de centrale dele, alteret, hvor kongen knælende salves af
biskop Wandal, og tronstolen af elfenben og narhvalstand, som her er
i brug for første gang, anbragt på en forhøjning, under en baldakin
båret af fire hofmænd. Foran tronen ses to sølvløver, den tredie skal
ifølge ceremoniellet vogte tronens bagside, men ses ikke her. Dronnin
gen, Charlotte Amalie, ses heller ikke, hun overværede begivenheden
fra kongehusets sædvanlige, lukkede stol. Omkring tronen står grup
per af hoffolk, som maleren har fremhævet indenfor det belyste felt.
Den meget elegante herre på den knælende konges venstre side, er vel
Ulrik Frederik Gyldenløve, som spillede en væsentlig rolle under cere
monien, medens den mørkklædte herre på den modsatte side måske er
Peder Schumacher, måneden efter som greve af Griffenfeld på sit livs
højdepunkt. I kirkens sideskibe og på galleriet under de svagt belyste
hvælvinger myldrer det med tilskuere. Salvingen var en såre eksklusiv
affære, ret beset kun en sag mellem Gud og kongen; heri kunne ingen
verdslig magt eller stand blande sig, men nok se på: »Noget førend
hans Kongl. Mayt. var kommen i Kircken/ der alt en stor mangfol
dighed aff adskillige slags fornemme Folck/ som vare henreyste der til
stædet for at see denne Solennitet, haffde næsten opfyldt de beste stæ-
der i Kircken. . . «34
De mange figurer, hvoraf kun de agerende er gennemarbejdede,
medens tilskuerne kun er malerisk antydede men dog livfulde og i be
vægelse, frembringer sammen med de flagrende draperier, ophængte
på stænger i arkaderne på galleriet, en dramatisk stemning, ikke ulig
den som præger arvehyldingsbilledet, hvormed det også har andre
lighedspunkter. Som på maleriet af arvehyldingen er salvingsbilledet
frontalt komponeret og kulisseagtigt opbygget med vekslende belyste
og dunkle zoner, hvori et kraftigt glanslys drager blikket mod den
centrale begivenhed. Som arvehyldingsbilledet virker det i øvrigt heller
ikke ganske fuldført: kirkerummet bag tronen henligger i næsten to
talt mørke, på skitsen er der ligefrem markeret et tomrum.
Det tredie billede, som kongen ifølge kammerregnskaberne erhver
vede fra Michael von Havens bo, forestillede »kroningen«, det vil i
denne forbindelse sige en fremstilling af kongen, siddende på sin