22 / 283
20
N. L. FAABORG
ligheden, der afbildes på titelkobberet i Wandals salvingsbeskrivelse.
Men da salvingsbeskrivelsen udkom i 1671 var der intet titelkobber,
det kunne først indsættes fire år efter. Også pendanten, forestillende
Charlotte Amalie, er tilkommet senere, hvilket er mindre bemærkel
sesværdigt, da dronningen jo ikke deltog i selve ceremonien, men blot
var tilskuer. Kobberstikket af kongen, der sandt at sige ikke er noget
mesterværk, er dog stort set en korrekt gengivelse af kongen, som han
har siddet i kirken, kun baldakinen mangler og er erstattet af et væl
digt draperi. Lambert von Havens direkte forlæg kendes ikke. Det er
ikke identisk med nogen af de skitser som findes i Kobberstiksamlin
gen, der adskiller sig fra stikket ved at fremstille kongen siddende bag
et bord, hvorpå ligger en opslået bog. De er skitser til forlægget for
Hubert Schatens stik fra 1687 i »Kong Christian Den Femtis Norske
Lov«.
På dem alle flankerer Abundantia og Justitia tronen, hvorved
fremstillingen får et apoteotisk præg, som dog i endnu højere grad ka
rakteriserer det maleri af »kroningen«, som formentlig er identisk
med det som kongen erhvervede fra Michael von Havens bo i 1696.
Vel er baldakinen over tronen korrekt, men den bæres, eller støttes
her af fire »vildmænd«, hvoraf de bageste fortoner sig i mørket og de
to forreste er slet proportionerede, og er i øvrigt næsten indhyllet i
skyer og befolket med svævende amoriner. Øverst, i kraftigt glanslys,
svæver Fama med sin basun, medens Abundantia og Justitia holder
kongens hermelinsforede kåbe på begge sider af tronstolen.
Med sine skærende farvekontraster, sin frontale, sceneagtige opbyg
ning med vekslende helt dunkle og skarpt belyste partier, har det
stærk lighed med malerierne af arvehyldingen og af salvingen.
Selvom stillingen som kontrafejer i Sorø blev bekræftet den 30. maj
1671 , og selvom Michael 1675 blev udnævnt til hofmaler og i 1676
omtales som kontrafejer ved Frederiksborg, så var hans lønmæssige
status dog ganske uafklaret og hans økonomiske forhold i øvrigt så
pauvre, at hans indflydelsesrige broder, generalbygmesteren, måtte
skrive til overhofmarskallen H. O. von Winterfeldt, for at for
anledige at Michael dog i det mindste blev optaget i hofrullen, så at
lønnen kunne blive udbetalt.36 Lamberts på en gang joviale og alvor
lige anmodning hjalp; den 15. april 1676 blev Michael optaget i hof
rullen, og vi må formode at han derefter har kunnet leve nogenlunde