27 / 283
K INESER IER PÅ ROSENBORG
25
forbillede. De tidligste vesteuropæiske eksempler kendes fra England
og Holland o. 1620. Th. H. Lunsingh-Scheurleer, der i Holland har
udført den grundlæggende forskning vedrørende dette emne, har på
vist, at der allerede 1610 bestod et »Compagnie van Lackwerken« i
Amsterdam, et slags gilde af lakarbejdere.5 Med udgangspunkt i Hol
land bredte lakererkunsten sig sidst i århundredet over de omliggende
lande gennem udvandrede kunsthåndværkere. Et af de få kendte
navne er Gérard Dagly, der var født først i 1660’erne i Spa, havde
lært kunsten af sin fader og 1687 muligvis gennem Oraniemes slægt
skabsforbindelser blev knyttet til den store kurfyrstes hof i Berlin som
»Cammerkünstler« og arbejdede dér i en lang årrække.6 Samtidig
udkom både i Holland og England lærebøger i lakererkunst, mest
kendt John Stalkers »A Treatise of Japanning and Vamishing«, der
udkom i Oxford 1688.7 (De engelske lakarbejdere kaldtes japanners
og man talte om lakarbejde som japanned work). Da man i Europa
oprindelig ikke kendte og senere i al fald heller ikke kunde skaffe det
stof (saften af træet Rhus vemicifera), hvoraf østens hårde og blanke
lak fremstilledes, fandt man frem til forskellige teknikker til opnåelse
af en noget lignende virkning. Tove Clemmensen har redegjort herfor
i en fortrinlig oversigt over lakimitationernes historie i Danmark i for
bindelse med en omtale af lakerede møbler fra det 18. århundredes
begyndelse på Clausholm.8
I Holland nøjedes man ikke med at udføre møbler og mindre gen
stande med kinesiske dekorationer i lak, men man skabte også hele ki
nesiske interiører, hvor væggene dækkedes af lakerede paneler. Hvor
tidligt dette er sket, vides ikke sikkert, og ingen sådanne rum fra det
17. århundrede er nu bevaret i Holland. 1683 så en rejsende på lyst
slottet Honselaarsdijk ved Haag (opført i 1620’erne og 30’eme for
Frederik Henrik af Oranien) »ein kostbares Zimmer vom alten japa
nischen Lack«. Det blev da ikke mere beboet og har altså formentlig
været af ældre dato. Nie. Tessin omtaler det som dekoreret med guld
på sort bund i sin rejsedagbog 1687 og fortæller videre i forbindelse
med et besøg i Binnenhof i Haag »Der Printzessin kostbahres Cabinet
von Chineser Arbeit undt kleinen Schildereijen kunte man nicht
sehen, weihen es meist wahr verstört umb verbessert zu werden«.9
Også dette kabinet må da antages at have været af ældre dato, siden
det nu skulde »forbedres«. I Tyskland omtales sådanne kinesiske