Previous Page  26 / 283 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 26 / 283 Next Page
Page Background

24

KINESERIER PÅ ROSENBORG

Om hollandske lakerere i København i det 17. århundrede

og deres forbilleder

A F G U D M U N D B O E S E N

Med portugisernes opdagelse af søvejen til Indien 1498 og især efter

oprettelsen af de første vesteuropæiske ostindiske handelskompagnier i

England 1600 og i Holland 1602 skete der en voldsom forøgelse af

importen til Europa af østasiatiske luksusvarer som porcelæn, silke­

stoffer, lakarbejder m. v. fra Kina og Japan, der tidligere kun i beske­

dent omfang var nået frem ad de lange karavaneveje gennem Asien.

De æggede yderligere begæret efter kundskab om rigerne i det fjerne

østen, der for europæernes fantasi århundreder igennem havde stået i

en særlig glans. De importerede genstande indgik først især i kunst­

kamrene —eksempelvis nævnes der allerede i 1596 i Ferdinand af Ti-

rols berømte kunstkammer 233 porcelænsgenstande;1 1642 omtales

flere kinesiske sager i Ole Worms samling,2 og 1673 var der i det kgl.

kunstkammer i København et særligt »ostindisk kammer« med gen­

stande, der registreredes som ostindiske, indianske, kinesiske og japan­

ske - man brugte i datiden disse betegnelser nogenlunde i flæng og

skelnede endnu ikke skarpt mellem oprindelseslandene.3 Man benyt­

tede efterhånden også tingene som dekorationsgenstande, det exotiske

gled så rigtigt ind i barokkens brogede verden. Prins Christian af An-

halt så i 1623 i et værelse på Rosenborg japanske våben og billeder

m. v. og i et lysthus i Kongens Have japanske lakarbejder,4 og hollæn­

derne smykkede deres rum med kinesisk porcelæn (og deres egne imi­

tationer deraf, Delfter-fajanceme) - gerne bl. a. på kaminhylder. In­

teressen for tingene fra det fjerne østen medførte også, at man søgte at

lave efterligninger. Det franske ord Chinoiserie bruges i nyere tid på

flere sprog som fællesbetegnelse for de udslag dyrkelsen af kinesiske

forbilleder gav sig i europæisk dekorativ kunst under forskellige for­

mer især i sidste halvdel af det 17. og igennem det meste af det 18.

århundrede. Herhjemme taler vi i samme betydning om kineserier. Et

af de ivrigst dyrkede områder inden for kineseriet var udførelsen af

møbler og andre genstande i lakarbejde efter kinesisk eller japansk