32 / 283
30
GUDMUND BOESEN
das formulering over i den følgende tids udenlandske litteratur, og
kunstneren »Samuel Clause«, der senere blev udnævnt til at være hol
lænder, blev et navn i europæisk kineseris historie.19
I 1957 havde Rosenborg besøg af Th. Lunsingh Scheurleer, der
som før nævnt bl. a. har været førende i forskningen af det 17. århun
dredes lakererkunst i Holland. Efter besøget gjorde han mig opmærk
som på, at skibet på en af panelfyldingeme, der var gengivet i Yama-
das bog, var direkte kopieret efter et stik i en hollandsk beretning fra
1665 om en Kina-rejse. Det gav mig anledning til at gennemgå en
række bøger om rejser i Kina, der udkom i 1600-årene. Det viste sig,
at der for mange af skibsbilledeme i panelværkets skibsserie fandtes
direkte forbilleder i den bog, Scheurleer havde henvist til. Det var
Jan Nieuhofs beretning om et hollandsk gesandtskabs rejse til kejseren
af Kina 1655-57, først udgivet på fransk i Leiden 1665, men derefter
hyppigt genudgivet, alene i årene 1666-70 i mindst fem udgaver på
forskellige sprog.20 Nieuhof havde selv deltaget i rejsen som hovmester
og havde efter sine egne tegninger ladet bogen illustrere med o. 150
kobberstik af kinesiske byer, personer i forskellige stænders dragter,
dyr, planter m. v. På mange af byprospekterne ses skibe af mange
typer liggende på vandet i forgrunden, og panelværkets maler har i
regelen valgt enkelte af disse til gengivelse og kun i et enkelt tilfælde
hele kobberstikkets motiv. Selvom ikke alle panelværkets skibe er gen
fundet hos Nieuhof, er der næppe tvivl om, at også de ikke-identifice-
rede i det mindste er parafraser over typer og detailler i kobber
stikkene.21
Ved litteraturgennemgangen viste det sig, at også en anden bog
havde været benyttet af panelværkets maler, nemlig Athanasius Kir-
chers »China . . . illustrata«, trykt på latin i Amsterdam 1667. Kircher
var en tysk jesuit, knyttet til jesuitterkollegiet i Rom og på sin tid
anset som en af de lærdeste mænd i Europa bl. a. inden for naturvi
denskab og sprogforskning (Ole Worm lagde f. eks. megen vægt på at
høre hans mening om guldhornsindskriften).22 Han havde ikke selv
været i Kina, men sammenskrev sit værk på grundlag af beretninger
fra medarbejdere i den missionsvirksomhed, jesuitterne havde drevet i
Kina siden 1557. Forskellige af disse må også have leveret forlæg for
bogens kobberstukne illustrationsmateriale, der er overordentlig hete
rogent både i indhold og form. Panelværkets maler har her fundet