Previous Page  36 / 283 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 36 / 283 Next Page
Page Background

34

GUDMUND BOESEN

mor (af farvet gips) var netop en særlig italiensk teknik (kaldet Scag-

liola), så man spurgte sig selv, om ikke Bruno snarere var mester for

kunstmarmorvæggene. Denne tanke bestyrkedes af, at det viste sig, at

de Bray (der nævnes sidste gang i København 167 1 ) fra 1673 i en

årrække havde arbejdet i Sverige for Magnus Gabriel de la Gardie

ved indretningen af Karlbergs Slot og der havde udført ikke kunst-

marmor, men malet marmorering på paneler og døre, der stadig eksi­

sterer og i øvrigt minder påfaldende om den malede marmordekora-

tion på Marmorgemakkets døre.26 Måske har han malet denne deko­

ration, men 300 rigsdaler vilde være en alt for høj betaling for et så­

dant arbejde, tilmed da beløbet opføres som en restbetaling. Da

han endvidere i en regnskabspost fra 1671 omtales som »laxcerer« var

det nærliggende at tænke sig, at den store slutudbetaling kunde ved­

røre de lakerede kinesiske dekorationer i Dronningens lakerede

Gemak. Kongelige regnskaber fra årene nærmest før 1670 er ikke be­

varede, men »Det Marmlerede Cammer« omtales faktisk allerede

166827 - da kan de Bray altså have færdiggjort de marmormalede

døre og derefter i det følgende par år fået å conto udbetalinger for ar­

bejde i det lakerede gemak. Da der i øvrigt ikke i en lang årrække

efter 1670 i de vel bevarede kgl. regnskaber forekommer poster vedrø­

rende større dekorative arbejder på Rosenborg, og da det havde vist

sig, at de Bray ikke som af Bering Liisberg formodet var fransk, men

født i Haarlem og altså måtte have lært sit marmorerer- og »laxce-

rer«-håndværk i det Holland, hvor de første kinesisk-lakerede interiø­

rer må være blevet til, følte jeg mig næsten sikker i min sag.28 Ved et

møde i Selskabet for dansk Kulturhistorie i 1958 gav jeg en medde­

lelse om nydateringen af det »kinesiske« værelse på Rosenborg, deko­

rationernes forbilleder og formodede ophavsmand, og da jeg nogle år

siden hen skulde revidere min artikel fra 1944 om Rosenborg i Dan­

ske Slotte og Herregårde til 1964-udgaven af samme værk, rettede jeg

dateringen til »Sandsynligvis udført o. 1670, måske af hollænderen J.

de Bray«.29

Året efter, i 1965, bragtes en af sengekammerets døre med to af de

mest interessante kinesiske fyldingsbilleder til Nationalmuseets kon­

serveringsanstalt i Brede for den før omtalte konservering og restaure­

ring. Her fandt man på den nederste fylding en med det blotte øje

ulæselig indskrift. Det var unægtelig en helt mærkelig fornemmelse at