36 / 283
34
GUDMUND BOESEN
mor (af farvet gips) var netop en særlig italiensk teknik (kaldet Scag-
liola), så man spurgte sig selv, om ikke Bruno snarere var mester for
kunstmarmorvæggene. Denne tanke bestyrkedes af, at det viste sig, at
de Bray (der nævnes sidste gang i København 167 1 ) fra 1673 i en
årrække havde arbejdet i Sverige for Magnus Gabriel de la Gardie
ved indretningen af Karlbergs Slot og der havde udført ikke kunst-
marmor, men malet marmorering på paneler og døre, der stadig eksi
sterer og i øvrigt minder påfaldende om den malede marmordekora-
tion på Marmorgemakkets døre.26 Måske har han malet denne deko
ration, men 300 rigsdaler vilde være en alt for høj betaling for et så
dant arbejde, tilmed da beløbet opføres som en restbetaling. Da
han endvidere i en regnskabspost fra 1671 omtales som »laxcerer« var
det nærliggende at tænke sig, at den store slutudbetaling kunde ved
røre de lakerede kinesiske dekorationer i Dronningens lakerede
Gemak. Kongelige regnskaber fra årene nærmest før 1670 er ikke be
varede, men »Det Marmlerede Cammer« omtales faktisk allerede
166827 - da kan de Bray altså have færdiggjort de marmormalede
døre og derefter i det følgende par år fået å conto udbetalinger for ar
bejde i det lakerede gemak. Da der i øvrigt ikke i en lang årrække
efter 1670 i de vel bevarede kgl. regnskaber forekommer poster vedrø
rende større dekorative arbejder på Rosenborg, og da det havde vist
sig, at de Bray ikke som af Bering Liisberg formodet var fransk, men
født i Haarlem og altså måtte have lært sit marmorerer- og »laxce-
rer«-håndværk i det Holland, hvor de første kinesisk-lakerede interiø
rer må være blevet til, følte jeg mig næsten sikker i min sag.28 Ved et
møde i Selskabet for dansk Kulturhistorie i 1958 gav jeg en medde
lelse om nydateringen af det »kinesiske« værelse på Rosenborg, deko
rationernes forbilleder og formodede ophavsmand, og da jeg nogle år
siden hen skulde revidere min artikel fra 1944 om Rosenborg i Dan
ske Slotte og Herregårde til 1964-udgaven af samme værk, rettede jeg
dateringen til »Sandsynligvis udført o. 1670, måske af hollænderen J.
de Bray«.29
Året efter, i 1965, bragtes en af sengekammerets døre med to af de
mest interessante kinesiske fyldingsbilleder til Nationalmuseets kon
serveringsanstalt i Brede for den før omtalte konservering og restaure
ring. Her fandt man på den nederste fylding en med det blotte øje
ulæselig indskrift. Det var unægtelig en helt mærkelig fornemmelse at