40 / 283
38
GUDMUND BOESEN
stor del af serien med interiør- og genrebilleder, som ikke er nærmere
behandlet i det foregående, må han nok have haft rigtige kinesiske
forlæg - for denne serie synes virkelig Yamadas karakteristik at gælde.
Det er dog næppe sandsynligt, at der i København har været et så
stort antal tusch-skitser, som tilfældet måtte være, hvis Yamadas teori
om forbillederne holdt stik. Enkeltfremstillinger kunde derimod være
taget fra kinesiske lakarbejder eller porcelænsgenstande. Men bille
dernes øjensynligt fortællende indhold gør det fristende at tænke sig,
at forbillederne kunde findes i træsnittene i en af de illustrerede roma
ner, der i det 17. århundredes Kina tryktes i store oplag.30 I moderne
kinesiske værker om denne illustrationskunst findes i al fald gengivel
ser, hvis stil kunde lede tanken hen på Rosenborgs billeder, men det
vilde være noget af et tilfælde, om man skulde finde frem til de di
rekte forbilleder.31 Om en sådan bog har fundet vej til København før
1670 kan man selvfølgelig heller ikke vide, men Christian af Anhalt
så allerede i 1623 i universitetsbiblioteket en kinesisk bog (måske den
samme som 1668 nævnes blandt seværdighederne i biblioteket) og i
Ole Worms samlinger nævnes der 1642 og 1653 kinesiske bøger, så
muligheden kan ikke afvises.32 Selvfølgelig er der i panelbillederne
træk, der viser, at de formentlig kinesiske forlæg er set gennem euro
pæiske briller, og i enkelte tilfælde er europæiske motiver af maleren
måske omdigtet i kinesisk iklædning.
Da det nu var lykkedes at blive klar over både kunstner, omtrentlig
datering og i al fald delvis forbilleder for udførelsen af kineserierne i
Christian IV ’s sengekammer, føltes det nødvendigt at afrunde billedet
med en undersøgelse af også det andet hidtil noget oversete kinesisk
lakerede rum på Rosenborg. Det er et tåmkammer på første sal i det
før nævnte voldtåm. Her er både vægge og loft beklædt med træpa
nel, ligesom i sengekammeret dannet af et rammeværk med indfæl
dede fyldinger, der også her på væggene sidder i tre rækker over hin
anden. Rammerne er røde, fyldingerne har sort bund. På den neder-
ste fyldingsrække består dekorationen af dyr og planter malet på den
glatte grund med gyldne streger og skravering. På de to rækker fyldin
ger derover er hoveddekorationen udført i lavt relief på den sorte
grundflade, såkaldet ophøjet lakarbejde, malet i farver eller dækket af
brillantlakering (lak med tætte gyldne bittesmå metalskæl, i en reg
ning fra 1 72 1 kaldet Streugold) .33 På den midterste række ses atter