44 / 283
42
GUDMUND BOESEN
I Det kgl. Biblioteks kortsamling opbevares et stort geografisk kort
værk »Novus Atlas Sinensis«, trykt i Amsterdam 1655. Det er udgivet
af en lærd jesuit Martinus Martinius, der kom til Kina som missionær
1638 og døde der i 1661. 1654 var han i Europa og blev da rådspurgt
af Ole Worm om en kinesisk genstand i hans samling; men hans stør
ste indsats var det netop da under forberedelse værende nævnte Atlas,
der blev grundlæggende for Europas kendskab til Kinas geografi.37 På
hvert af bogens kobberstukne kort over Kinas enkelte provinser findes
en kartouche med provinsens navn, og som staffage afbildes lænet til
kartouchens ramme en eller flere personer eller dyr. Personerne er for
en nutidsbetragter lidet kinesiske, men tegneren har forsøgt at iklæde
dem exotiske klædebon. Og det viser sig, at mindst tre af disse perso
ner og persongrupper og en elefant med hovedet på sned er direkte
kopieret på panelet.38 Flere af de andre fyldingsdekorationer er anta
gelig friere gengivelser samme steds fra, men nogle af dyrene (drage,
traner og hejrefugle) har dog måske virkelige kinesiske og japanske
forbilleder, antagelig lakarbejder,39 medens en pelikan, der hakker sig
i brystet foran sine tre unger (for at nære dem med sit blod), må være
en kinesificeret udgave af det kendte europæiske symbol på Kristi of
ferdød.
Selv om Martinius’ kortværk kan være kommet til København
snart efter udgivelsen 1655, er det mindre sandsynligt, at panelernes
lakdekoration er udført i de første år derefter, dels fordi kongen under
krigsårene 1657-60 og den derpå følgende politiske krise formentlig
har været for optaget af andre ting, dels fordi der simpelthen ikke
synes at have været nogen i landet, der kunne arbejde i den hol
landske lakteknik.
Men vi har set, at dekorationen eksisterede i 1668 (og altså sand
synligvis udført før Nieuhofs og Kirchers bøger fra 1665 og 1667 er
blevet kendt her i landet), og vi ved, at Francis de Bray arbejdede for
kongen fra 1663. Selv om kineserierne i sengekammeret og i tåmkam-
meret synes meget forskellige i karakter, beror dette nok hovedsagelig
på forskellen i den anvendte teknik og de til rådighed stående forbille
der. De kan derfor godt være skabt af samme mand, og med den
viden vi for øjeblikket har, lader det sig ikke gøre at pege på nogen
anden mulig mester for tåmkammerets dekoration end de Bray.