![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0050.jpg)
48
S T E N H U G G E R N E
G. W. BÆSECKE OG J . P. P F E I F F E R
Indblik i Amaliegade 15 og 17
AF TORBEN EJLERSEN
Det er festligt at passere Amalienborg Plads og lade øjnene glide fra
rytterstatuen i midten og hen over de kongelige palæer. Kolonnaden
bliver da en højtidelig afsked med det åbne pladsram, hvorefter alt
igen føles mere snævert og dagligdags. Og dog, et par facader på
højre hånd genopliver stemningen fra før et øjeblik; de tilhører
gårdene Amaliegade 15 og 17. Disse bygninger er ofte afbildet og
deres udseende beskrevet og analyseret i den topografiske og kunst
historiske litteratur, og det har for længst været formodet og er senere
blevet bevist, at Nicolai Eigtved har ansvaret for den arkitektoniske
udformning.1
Mindre kendt er imidlertid bygherrerne, selvom det er blevet sagt,
at de gennem den rige sandstensudsmykning synes at ville gøre om
verdenen opmærksom på deres håndværksmæssige formåen som sten
huggere.2 Denne profession gemmer sig bag de pågældendes initialer,
som kan læses i kartoucher indsat i begge bygningers midterfag; på
Amaliegade 15 GWB, Georg Wilhelm Bæsecke, og til højre på
Amaliegade 17 JP P , Johan Peter Pfeiffer. Det turde være umagen
værd at trække disse så godt som glemte håndværkere frem i lyset,
så meget mere som der er tale om bygherrerne til de »mest raffine
rede borgerlige Huse i Danmark fra det 18. Aarhundrede«.3
7.
Et par stenhuggere bliver mestre
Da det netop ombyggede Københavns Slot var revet ned, og det nye
Christiansborg stod under opførelse i 1 730 ’me, blev der hårdt brug
for bygningshåndværkere, langt flere end landet selv kunne skaffe.
Det gjaldt ikke mindst stenhuggere. En af de ledende kunstnere ved
byggeriet, franskmanden Louis Augustin le Clerc, blev derfor beløn
net med 100 rdl. af Christian V I for hver sten- eller billedhugger
svend, som han kunne lokke op til den travle byggeplads fra udlandet.