54 / 283
52
TORBEN EJLERSEN
menligner man med en arbejdsmand under Københavns magistrat,
der i de samme år havde 16,0 sk. i dagløn, lå de kongeligt beskæf
tigede stenhuggersvende i forhold hertil ca. 130 pct. højere; de var
faglærte og desuden en efterspurgt arbejdskraft. Murersvendene var i
denne periode i arbejde 75 pct. af året, hvilket indbragte dem 87,5
rdl.10 En smule derover ligger stenhuggersvendene i 1745, hvortil så
må føjes, at det ikke er afgjort at dette år er repræsentativt for Jacob
Fortlings ansatte. Denne mester fik i øvrigt 300 rdl. i fast årsgage
ifølge Slotsbygningsregnskabeme, og det var ikke hans eneste ind
tægtskilde, eftersom han var begyndt at optræde som leverandør af
byggematerialer. Noget af mestersalæret har han tilmed kunnet stikke
i sin egen lomme.
Det kan imidlertid konkluderes trods forbeholdene, at stenhugger-
svendenes indtægter afviger betydeligt fra hinanden, og at den enkelte
langt fra bærer det samme hjem i lønposen hvert år. Endelig må
akkordarbejde have betydet en ganske væsentlig og sikkert kærkom
men forøgelse af årsindtægten.
Bæsecke forblev hos sin arbejdsgiver i resten af årtiet og avancerede
til mestersvend, mens Pfeiffer i 1745 deltog i anlæggelsen af Fortlings
marmorbrud i Norge og i det hele taget synes at have haft forskellig
artede arbejdsopgaver.11 De to stenhuggere fik også tid til at stifte
familie. Hvornår Pfeiffer giftede sig, har det ikke været muligt at op
klare, men hustruen, som er forblevet anonym i kirkebogen, blev be
gravet i 1 752 ; derimod er det sikkert, at Bæsecke den 12. maj 1747
førte Margaretha Michelsdatter til brudeskammelen. Blandt vidnerne
til højtideligheden, som på grund af brudgommens tyske herkomst
fandt sted i Sankt Petri kirke, sås også Fortling.
I begyndelsen af oktober 1747 måtte Bæsecke og hustru følge deres
førstefødte til graven, kun 8 uger gammel. Samme triste handling
gentog sig i sommeren 1750, da en søn var død; »Schlag« noterer
præsten kort i begravelsesprotokollen. Ved dette bams dåb havde
Fortling stået fadder sammen med blandt andre snedkermester Johan
Friderich Hånnel, en bekendt håndværker fra denne tid. Et tredie
bam, Catharina Margaretha, som blev døbt i 1 75 1 , fik Nicolai Eigt-
veds hustru til gudmoder, mens hofbygningsinspektør Georg David
Anthon og Pfeiffer overværede ritualet som faddere. Denne datter
skulle overleve sine forældre. Kort efter mistede Bæsecke sin ægte