HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

STENHUGGERNE BÆSECKE OG PFEIFFER

5 5

han formåede at bevæge tyske stenhuggere til at bryde op, slænge

randselen på nakken og rejse til København og lettede dem beslut

ningen ved at give hver i dukat på hånden.17

I august 1 7 5 1 var 18 svende beskæftiget hos Bæsecke og Pfeiffer,

men det kneb unægtelig med at fastholde styrken; alle undveg, hvad

der ikke var tilladt, blev pågrebet og idømt mulkt og fik besked om at

blive ved arbejdet. Hofbygmester Nicolai Eigtved greb da ind - hans

pligter omfattede meget andet end at skitsere rocailler og tegne

lisener - og kaldte de forskellige mestre sammen og fik dem til i

enighed at vedtage, at løb en svend fra sin mester, skulle dennes kol

leger ikke stå med åbne arme og tage imod den pågældende, hvilket

ofte havde været tilfældet.18

Det blev snart galt igen, og atter måtte hofbygmesteren tage affære;

i denne egenskab havde Eigtved det øverste tilsyn med det arbejde,

som stenhuggermestrene skulle udføre for kongelig regning ved Fre

deriks Hospital. Problemet var nu, at Fortlings og Gerckens svende til

syneladende bevidst forsøgte at få Bæsecke og Pfeiffers nyankomne

arbejdskraft til hurtigt igen at forlade pladsen. På Eigtveds foranled

ning blev der optaget politiforhør, og her kom det frem, at en anonym

skrivelse, hvori stenhuggermestrene blev sværtet til, havde cirkuleret

på Materialgården blandt svendene.19 Eigtved forlangte, at brevet

»offentlig af Bødelen bør brændes«, og at tre implicerede skulle straf

fes; den ene på vand og brød i Rådhuset, den anden med i års arbejde

i jern på Citadellet og den sidste blot nøjes med 4 uger det samme

sted. Politi- og kommercekollegiet til hvis ressort sådanne sager hørte,

og som Eigtved havde forelagt det passerede, tog dog ikke stilling.

Måske er sagen blevet henlagt eller opgivet uden at noget skriftligt

har nedfældet sig, og det fremgår i øvrigt ikke, hvad man fra svende

side havde at udsætte på Bæsecke og Pfeiffer.

Endnu en skærmydsel skulle gøre livet surt for de nyetablerede. Sent

på sommeren 1752 havde de fået løfte om 18 svende fra Braun-

schweig. Da de 8 var ankommet til København, blev de straks efter

opsøgt af svenden Christopher Ferdinand Wittlinger, der var ansat

hos Fortling, og opfordrede til snarest at fordufte. Ja , selvom det skulle

komme til at koste Wittlinger 600 dukater, havde denne sagt, ville han

og hans fæller prøve at forhindre nyankomne svende i at fortsætte

hos det i denne kreds åbenbart upopulære stenhuggerfirma. Wittlinger