![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0062.jpg)
60
TORBEN EJLERSEN
udvirket, at netop Bæsecke og Pfeiffer blev grundens nye ejere,
hvilket kunne være praktisk under opførelsen af hans palæ.
På arealet blev der tømret nogle skure sammen, sandsynligvis til
redskaber og materialer, men et par år efter var det stenhuggernes
tur til at fortrække. Myndighederne besluttede sig til at føre en ilde
lugtende spildevandsledning hen over grunden for derved at undgå,
at den ellers på en skæmmende måde skulle passere Amalienborg
Plads. Stenhuggermestrene fik det opførte erstattet med 150 rdl.,
meget var der ikke blevet sat på grunden, og de blev så anvist en an
den byggeplads. Denne gang blev det syd for Amalienborg Plads efter
Moltkes palæ, hvilket stadig betød greveligt naboskab og facade til
Amaliegade; her blev de.32
Målebrevene til de nye pladser - arealet var dobbelt så stort som
før og bestod i praksis af to byggegrunde — blev udarbejdet af
stadskonduktøren den 24. marts 1753, og skøderne blev underskrevet
af Bæsecke og Pfeiffer den 16. april, men først tinglyst året efter
den 18. marts.33 Grundene lå side om side, begge med 22 alen til
gaden og 13 1 alen dybe. De blev betalt med 1 rdl. pr. alen til
Amaliegade, hvilket var den nærmest symbolske sum, som de byg
gende i Frederiksstaden skulle erlægge ifølge bestemmelserne. End
videre slap grundejerne for indkvarteringsskat i 30 år; til gengæld
forpligtede man sig til at lade grundene bebygge inden 5 års forløb.
For at fremme byggelysten havde kongen bestemt, at den nye bydels
grundejere skulle nyde fri indførsel af nødvendige udenlandske mate
rialer.34 Dokumenterne, som fremkaldtes af denne generøsitet, rum
mer en række vigtige oplysninger, da Rentekammeret skulle se over
slag og tegninger for at tage stilling til toldfriheden.
Bygningshistorikeren erfarer herfra, at Bæsecke og Pfeiffer sam
men planlagde at rejse en 44% alen lang og 22 alen bred, grund
muret bygning på 3 etager med kælder; en bygning bagved ligeledes
4434 alen lang men 15 alen bred på 2 etager også i grundmur; en
»Stok Bygning« til værksted af samme udstrækning som den netop
nævnte og kun på 1 etage; endelig et godt skærmende plankeværk
44
3
/ i
alen langt og 5J/2 alen højt. Kunsthistorikeren sikrer sig af de
samme dokumenter ophavsmanden til facaden, idet denne var »for-
fated ved Hr. Oberste Eigtwed« den 25. april 1753. Der var kort og
godt tale om to sammenbyggede gårde, hver på 5 fag og med spejl