![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0066.jpg)
64
TORBEN EJLERSEN
vises.43 De to sammenstødende fag på gårdene er her ens. Denne
opmåling kan sammenholdes med beskrivelserne fra opførelsestids
punktet, og særlig oplysende er synsmestrenes besøg i Amaliegade 15
den
1.
marts
1757,
hvor det i brandtaksationen hedder: »Paa Byg
ningen er 2de Forlegge hver paa et Fag, over det eene een Alctan,
Paloestraden af Gullandsk Sandsteen, over det andet Forleg staar
2de Vaser«. Om Amaliegade 17 fastslår en prioritetsvurdering fra den
28. oktober
1757,
at der er »en Allitan over
1
Fag, Baloustraden er
af Gullans Sandsteen, 2de Vaser af Gulians Sandsteen, staar paa
Soklerne«.
Der kan ikke være nogen tvivl om, at rekonstruktionen viser et
korrekt billede af den ældste hovedgesims, hvor en balustrade over
2 fag knytter gårdene sammen, og 2 vaser på hver sit yderfag skaber
balance. De to kældervinduer under midterfagene stammer fra en
forandring 1802, hvor de afløste de oprindelige nedgange hver med
dobbelte kælderdøre. Disses udseende kan ikke fastslås.44
Men taget? Opmålingen fra 1870 afspejler langt fra den oprin
delige afdækning på gårdene og deres kvistforhold. Der var på den
nyopførte dobbeltbygning valm ved begge gavle. En brandtaksation
fra 1849 er ganske vist den ældste, skrifdige kilde, som nævner noget
herom, men det gælder blot for Amaliegade 17, hvor der var »Heel-
tag som er valmet til den ene Side«. Der må dog have været det
samme på Amaliegade 15, dels for den yndede symmetris skyld, men
også for at være i overensstemmelse med Eigtveds forkærlighed for
denne tagtype.
Johan Jacob Bruuns tegning fra 1756, der har Moltkes palæ som
hovedmotiv, bekræfter rekonstruktionen.45 Valmets hældning og skor
stenenes præcise placering og udseende kan blot ikke bestemmes med
sikkerhed; ligeledes er kvistenes nøjagtige form ikke kendt. Ifølge
håndværkerregningerne fra 1756 bar dobbeltgårdens tag til gaden
2 store og 2 små kviste. De store var hver forsynet med »2 dobbelte
Giase Thiiren unten mit Fullungs«, og i hver dørfløj fandtes 6 ruder.
Man kunne kort sagt træde ud i det fri bag balustraden og nyde ud
sigten. De små kviste fik lys fra vinduer med 9 ruder. Alle kviste
var halvrunde og dækket med blik.
Nicolai Eigtved har som nævnt komponeret facaden, for som én
bygning bør stenhuggergårdene opfattes. Den er 5-delt; 3 risaliter,