65 / 283
STENHUGGERNE BÆSECKE OG PFEIFFER
6 3
gement af bede og havegange står til troende, er en anden sag, selv
om de forekommer tilpas individualiseret.
Glarmester J. Høyer dukker først frem igen på scenen i august
t
75 5
j
°S
da ved hovedbygningen mod Amaliegade. Denne havde
stenhuggermestrene sat i arbejde i 1754, hvilket også fremgår af
facadens romertal, men det kan kun være råhuset, som stadsbyg
mesteren sigter til, når han i sin årsberetning for 1754 til Bygnings
kommissionen meddeler, at Bæsecke og Pfeiffer den 1. maj havde
præsteret »hver for sig, som en Bygning satt op till hinanden paa
Amalienborg i Amaliegaden, grm. til alle 4re Sider«.39 Hvis dette
tidlige tidspunkt på året er korrekt, er hovedbygningen måske på
begyndt allerede i 1753?
3. etape indledtes i september 1755 med »de af os nu agtende
grund-muurede, Siide- og Baghus-Bygninger«.40 Sidebygningen, som
ikke blev omtalt i overslaget fra 1753 og ret utypisk ikke opførtes
samtidig med hovedbygningen, stod i direkte forbindelse med denne
og rummede kokkenerne til gadelejlighederne. Glarmesteren nævner
da også ved udgangen af 1755 sit arbejde med spisekamrene. Bag
huset, som ikke må forveksles med værkstedsbygningen fra 1753,
blev sandsynligvis først påbegyndt i 1756, hvor det 1. juli hedder, at
»den forreste Muur er opført 3 Allen høy, dend ene Gaul 3/2 Allen.
Bagsiden og dend 2den Gaul 2/2 Allen høy. Til hvilken Bygning,
Bielkerne og Sparreværket tildeels er afbunden«.41
Først i 1757 er hele komplekset bragt til afslutning, Amaliegade
15 i løbet af sommeren, Amaliegade 17 den 24. oktober, da Pfeiffer
oplyser, at ved »min ny opbygte Gaard . . . nu og saa Baghuuset er
sat i fuldkommen beboelig Stand«.
Bagbygningerne er for længst erstattet med andre, men dobbelt
gården mod Amaliegade og det senere forlængede sidehus står til
bage. En forhøjelse i 1871 af mezzaninen på Amaliegade 15 til fuld
etage kronet med 4 vaser og en forandring omkring 1892, hvor
Amaliegade 17 fik påsat en balustrade over alle 5 fag pyntet med et
lignende antal vaser, har dog forstyrret symmetrien.42
Hvordan så gårdenes facader oprindelig ud? Nicolai Eigtveds
tegning er forsvundet, og det nærmeste man med sikkerhed kan
komme, fremgår af en opmåling fra 1870 før ombygningen, hvor
Amaliegade 15 og det halve, sydlige yderfag af Amaliegade 17