53 / 283
STENHUGGERNE BÆSECKE OG PFEIFFER
5 1
Interiør fra stueetagen Amaliegade 15. Foto 19 21 i Nationalmuseet-
end indsatsen under daglønnet beskæftigelse. I 1745 lå det reelle antal
arbejdsdage følgelig på ca. 230 eller 77 pct. af de 300 årlige.
Der har næppe været andre indtægtsmuligheder for stenhuggere,
heller ikke i december 1742 og januar—februar 1745, hvor arbejdet på
slottet lå stille. Uroen blandt håndværkerne, som kunne bevirke ar
bejdsnedlæggelse, har utvivlsomt reduceret den ellers opnåelige årsind
tægt, og sygdom og dårligt vejr må også have spillet en rolle.
En stenhuggersvends gennemsnitlige dagløn varierer en smule fra
1742 til 1745, nemlig fra 36,2 sk. til 37,5 sk., hvilket dels skyldes et
skiftende forhold mellem antallet af vinter- og sommerdage, hvor
tariffen var forskellig, men også at svendene var underlagt en form
for anciennitet, hvis nærmere baggrund ikke er søgt klarlagt. Sam-
4*